Brev:

Min datter bærer nag

---

Kære Helen

Det er første gang jeg skriver til dig og jeg glæder mig til at få din hjælp til vores familieliv, der lige nu er præget af følelseskaos mellem os som forældre og vores datter på 4½ år.

Vores datter er enebarn lige nu og er meget følsom og kan hurtigt blive ked af eller vred, hvis tingene ikke foregår som hun vil el. har forestillet sig. Hun har svært ved at tage et nej, selv om der bliver sagt på en pænt måde. Og netop dette synes vi at det fylder meget i hver dag med at hun er helt ude af sig selv af vred og irritatation som er umuligt at tackle, f.eks. når jeg henter hende og åbner døren for hende, som jeg plejer at gøre, kunne hun sige "mor, DU skulle ikke åbne den, det skulle være MIG" og denne irritationsfølelse forsætter uendeligt.. så er der galt med 117 andre ting og der er ikke noget der er godt nok og der er ingen der kan trøste hende.

Hun eksploderer af vrede samtidig med at hun kommanderer os rundt. Og selv om vi bevarer roen og går imøde med hendes ønske f.eks. at tage strømper af, så vil hun straks sige det omvendt.. osv... Det har stået på i over 3 uger. Hun sagde til pædagoer at det er hende, der bestemmer derhjemme, men vi synes at vi sætter grænser og det trodser hun og reagerer i ovenstående mønster, som vi er nu meget træt af. Og det gør at jeg er bange eller meget forsigtigt at sige nej eller gøre noget som ...

---

---

... hun ikke synes om til hende, inden vi f eks skal af sted eller skal ha besøg..el lign.

Jeg kan mærke at det gør mig utrolig stresset, at jeg kan få hjertebanken og smerter i maven af frygt for en udbrud af vredanfald. Og hendes humør svinger utroligt meget, hvilket gør vores samvær anstrengende...

Hun er en pige meget stort temperament, tilbageholdende og reserveret. Hun er utrolig stædig og ved hvad hun vil og hun kan blive ved og ved selvom vi siger nej uden at skælde ud el. bebrejde hende eller sur på hende, men alligevel synes vi ikke at det hjalp. Og når hun er hidsig, føler vi os afmagt og frustereret... for vi kan ikke kommunikere med hende og kan ikke få hende til at falde til ro og vi kan næsten ikke gøre andet end at vente til at hun selv holder op, og det kan tage timer og for intens...

Det gør at vi ikke tør at tage på besøg eller at få besøg. Og vi er kede af det af denne grund. Vi tror at hun forbinder med et nej som om i overført mening at vi ikke kan li hende.

Hvordan skal jeg få hende til at forstå at det er ikke derfor.
Er det her normalt og at det vil gå over? Hvad har vi gjort forkert? Hvorfor bliver hun ved? Hvordan skal vi takle hendes volsomme temperament? Mangler hun opmærksomhed eller fordi hun vil prøve grænser af? Skal vi bare acceptere det?

Vi er desparate efter din hjælp.

Venlig hilsen
Den fortvivlede

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---