Svar: Vi er på hele tiden
Kære Stine
For børn er det at lege utrolig vigtigt. Når de leger, så lærer de noget om sig selv og noget om andre. Børn har en naturlig indre drivkraft, et stort behov for at lege og deres leg er lystbetonet og sjov. Derfor leger børn ofte også på tidspunkter, hvor vi forældre ikke altid synes det er passende eller de gør ting til leg, som vi faktisk ikke synes er leg. Hvis man siger til sit barn "nu synes jeg du skal gå ind på værelset og lege ..." så vil barnet ofte ikke gøre det, simpelthen fordi lysten ikke er kommet af sig selv.
Det er præcis det du også oplever med din dreng, når I siger til ham, at han kan lave kaffe på sit komfur eller lignende, så er det ikke fra ham selv, at legen udspringer og derfor har han rigtig svært ved at holde lege igang, derfor er det svært for ham at blive opslugt af det, derfor søger han jer, fordi I skal lege med ham. Hos jer, er det derfor vigtigt at medtænke at lysten til at lege udspringer fra ham selv og hvis I kan finde noget, som I tror han naturligt vil gå igang med på egen hånd, så vil det gå langt bedre med at holde fokus på legen og lege i længere tid alene :)
Børn leger forskelligt alt efter hvilken alder de har og det er generelt vigtigt at man som voksen prøver at motivere og opmuntre barnet til at lege med ting, som barnet er god til. Når barnet føler sig god til noget, så opstår der selvtillid, barnet får følelse af at kunne, at mestre og det igen, giver på sigt barnet lyst til at lege mere selv.
Små børn leger der der kaldes parallelleg, hvor de leger ved siden af hinanden, men jeres dreng har en alder nu, hvor han i stedet leger rollelege. Det betyder at det er vigtigt for ham, at lege med jer, fordi I skal have forskellige roller i legen, det er ikke nok at I er tilstede, I skal have roller og han vil sandsynligvis også sige "så siger vi at du er den der spiser og jeg er ...
... den der laver mad". Han har brug for at opleve ting sammen med jer og han har også brug for at afprøve forskellige roller sammen med jer. Nogle af de ting han oplever i hverdagen, bliver transformeret om til leg og på den måde bearbejdet. Han har måske været usikker på en situation, hvor nogen har bestemt hvad rolle han skulle have og afprøver nu, hvordan du reagerer, når han giver dig samme besked.
Så det er altså helt naturligt at han søger jer og gerne vil lege med jer og det er rigtig vigtigt at I forsøger at anerkende dette, men også medtænker at legen går bedst og I får ham til at lege alene, hvis legen kan udspringe fra ham selv :)
Og når det er sagt, så er det naturligvis også helt okay, nogle gange at bede ham vente. Han må gerne få at vide at I ikke kan lege nu, at I sidder og taler eller har noget praktisk der skal gøres. Det er helt okay at sige fra - nogle gange er det netop det at I siger fra, som gør, at han selv skal bruge sin fantasi og få en leg startet.
Andre gange kan I hjælpe ham med at sætte en leg igang, I kan lægge tæppe over bord og stol og lave en hule til ham, I kan også smøre en madpakke eller lignende han kan få med ind i sin hule .. så I hjælper ham på vej, men hulen skal han selv lege i.
Og atter andre gange, så handler det slet ikke om at I skal lege sammen, men derimod om at han gerne vil have jeres opmærksomhed. Derfor er løsning nogle gange at invitere ham med i de praktiske ting I har der skal gøres. Han kan f.eks. sagtens være med til at lave mad, dække bord, tage af bordet og han vil elske at kunne være med til disse ting. Han vil elske at føle at han kan hjælpe jer, føle at han har en vigtig rolle i jeres familie. Nogle gange vil han måske netop nyde at gå frem og tilbage og tage af bordet, imens I bliver siddende og snakker lidt ...
Håber I kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

