Brev:
Hvordan styrke selvværdet
Kære Helen!
Jeg kunne godt bruge et par gode råd fra dig. Om hvordan jeg styrker selvværdet hos min dejlige, følsomme pige.
Lidt om hende lige nu: Hun har gået i børnehave i 10 mdr. Har fortsat svært ved at relatere til leg og samvær i større børnegrupper - f. eks gymnastik el, rytmik, leg i grupper på legeplads o.a. Hun vender sig væk og holder sig for sig selv, synes musikken er for høj, at børnene larmer osv. Det går efterhånden lidt bedre med at lege "een til een". Men hun er tryggest ved de voksne pædagoger, som hun henvender sig rigtig meget til, samt de større børn fra 5 år og opefter.
Det her med de sociale relationer, er noget vi (mor og far) har snakket en del med børnehavepædagogerne om. Et par af dem tackler det i det daglige med noget i retning af "gå nu ud og leg med de andre børn" (får vi genfortalt herhjemme). Og det skærer mig i hjertet. Jeg mener, at det handler om vores datters selvværd, og om at turde, simpelthen. Vi gør herhjemme meget ud af at respektere hende og hendes grænser. Ellers prøver de at få hende med i de lege der foregår, siger de. Men siger også, at hun selv er afvisende...
Hun er forkælet herhjemme med tid og ro i det daglige, vi laver legeaftaler når hun selv vil etc. Hun er sprogligt rigtigt godt med. Er virkelig god til at formulere- og forklare sig. Pædagogernes forklaring på, at hun ikke søger de andre børn er, at hun ikke rigtig ...
... gider de andre børn, fordi de ikke er det samme sted sprogligt. Motorisk er hun ikke så stærk, men det er de ikke bekymrede over, fordi hun sprogligt er langt fremme. Jeg tror igen det skyldes, at hun let bliver overstimuleret, eller mangler redskaber til at få hul på det med at være med.
Nu har jeg de seneste dage læst en del om SI-børn; børn der har svært ved sanseintegration, samt noget om "særligt sensitive børn". Mange af de eksempler der gives, passer så godt på hende.
Hvordan styrker jeg hendes mod, med mest muligt respekt for den lille unikke person hun er?
Hendes selvtillid er modsat høj. I går var vi i svømmehallen, og hun suser lige hen til fremmede voksne og siger glædestrålende "se hvad jeg kan". Den ene fremmede mor eller far efter hinanden skulle "se" hende. Hun var kær og begejstret, men det bliver også for mei situationen forklare hende, at hun ikke behøver andres ros konstant, samtidigt med, at jeg godt kan se, at jeg selv roser hende rigtig meget i hverdagen. Det er nærmest en vane.
Jeg kan godt ind i mellem øve mig i, at kommentere hendes tegninger, f.eks, i stedet for "rose-turen", men så kommer jeg fra det igen. Jeg vil så genre have nogle gode værktøjer til hvordan jeg lærer hende, at hun er lige som hun skal være og ikke behøver ros for hver en handling. Hvordan vender jeg dette "se mig, hør mig"-mønster og styrker hende?
Venlig hilsen
JM
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.