Svar: Ærgelige magtkampe
Kære C
Nogle gange kan man naturligvis have så travlt eller af anden grund være nødsaget til at tvinge sin vilje igennem som voksen og sådan må det være :) Men andre gange, kan man godt prøve at finde en kompromis eller forsøge at give barnet tid, så man stille og roligt finder en løsning, som passer begge parter :)
I forhold til at din dreng gerne vil holde nøglen og synes den er særligt spændende, så hænger dette naturligt sammen med, at han jo har set dig bruge den nøgle mange gange og han søger naturligt det, han ser dig gøre, det han ser dig bruge. Nøgler er interessante, telefoner er interessante, fjernbetjeninger er interessante - alt sammen fordi det er noget børn naturligt ser vi voksne benytter sig af (og så fordi det alt sammen jo har en eller anden spændende funktion).
En måde at imødekomme din dreng på, den dag ved trappen, kunne være at lade ham prøve at låse op. Du kunne have sagt "vil du prøve at åbne døren?", "Se nøglen skal ind der, kan du prøve det?" og på den måde guide ham til at åbne døren. Han vil naturligvis ikke kunne uden din hjælp, men han vil føle at ...
... han har fået lov til at bruge nøglen og du har samtidig fået åbnet døren som du gerne ville ....
Med hensyn til at skulle sove, så har han måske været overtræt og har derfor naturligt svært ved at finde ro. Her kan det nogle gange være nødvendigt at lægge sig med barnet i dobbeltsengen, fordi han tæt liggende med dig, ville mærke din ro og naturligt også selv tilsidst ville blive rolig og lægge sig til at sove.
Andre gange vil det være fint at putte ham i egen seng som du har gjort, og hvis han der har brug for at tumle lidt rundt, rejse sig, sætte sig, snakke med en bamse, kigge i en bog eller lignede, så må han naturligvis gerne det. Du behøver ikke underholde ham imens, han vil naturligt finde roen, når han er parat. Det handler om at "søvntoget skal køre forbi og at han skal springe på, når det er der" - og ingen af os kan sove på kommando.
Efter lidt tid, så ville du sandsynligvis kunne sætte dig hos ham, måske synge lidt, holde ham i hånden osv. og så ville han fint overgive sig til søvnen :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre

