Annonce

Annonce

Svar: 3 årig ødelægger dagen


4. juli 2004

Kategori:
Alder:
3 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Jette

Der er ofte stor forskel på søskende også selv om det er samme køn, så kan sådan noget som temperament være vidt forskelligt.

Du skriver at I er meget opmærksomme på hvornår I siger nej, og til hvad, samt at du fornemmer at jeres datter prøver at styre jer. Det tror jeg ymiddelbart ikke at hun gør, men hun søger sikkert grænser, som du også selv er inde på og umiddelbart lyder det også som om at du gør dig de rigtige overvejelser.

Det er dog meget vigtigt at du prøver at møde hende og lytter til, hvad det er hun vil. At du simpelthen sætter ord på de følelser du oplever hun har, når hun bliver for temperamentsfuld.

I stedet for at forklare og komme med 'gode grunde' til at hun skal gøre som du vil, kan det være en fordel at du siger 'du bliver bare så vred/ked af det, når jeg ..... (hvad det nu kan være)'. Når du sætter ord på, så ved hun at du har forstået hende og hun vil lettere falde til ro. Når du bliver ked af hendes reaktioner, råber eller bliver vred, så puster du til ilden og hendes adrenalin pumper rundt i kroppen og det hele bliver meget værre.

I nogle situationer er det nødvendigt at tage hende med, som f.eks. når du henter hende i børnehaven. Nogle dage kan du bøje af ...


Annonce

... for hendes ønske og køre igen, andre gange vil det være nødvendigt at du tager hende under armen og med ud i bilen. Hvis hun oplever at hun også får lov til at bestemme, at hun skal have ti ture på rutschebanen før I kan køre eller hun vil vise dig ting i børnenhaven, før hun er parat, så vil hun andre gange også nemmere kunne acceptere at du tager hende med.

Når du tager hende med, så er det vigtigt at du igen sætter ord på. 'Jeg ved godt at du rigtig gerne vil blive i børnenhaven, idag bliver vi dog nødt til at køre hjem'. Så viser du hende at du har forstået hvad hun vil, men at det fortsat er dig der bestemmer og du har taget en beslutning, som du står ved.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg forstår til fulde din frustration, men det er det eneste du lige nu kan gøre. Hvis du har brug for at diskutere jeres situation med en psykolog, så kan du ringe til kommunen. De fleste kommuner har en pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR), hvor der er ansat børnepsykologer. Du kan altid henvende dig telefonisk og høre om muligheden for at få en samtale. Du kan også altid henvende dig til sundhedsplejen, du kender måske en sundhedsplejerske fra din datter blev født og hun kan måske henvise dig videre.

Fortsat held og lykke med det hele.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.

Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder


Annonce