Svar: Amning, skemad og rytme
Kære Matilde
Hvor dejligt at høre fra dig igen og hvor skønt at høre at I har fået en lille, sund, dejlig og fin pige :) Stort tillykke med det!
Det er meget normalt at børn i jeres datters alder, begynder at lukke munden for skeen og kan virke afvisende overfor skemaden. Fra at have spist rigtig godt, så afviser de pludselig. Det kan naturligvis handle om alder, udvikling, måske tandfrembrud der irriterer - men ofte handler det også om at barnet har brug for mere variation, mere smag - den almindelige grød og kartoffelmos er for kedeligt :)
Børn i jeres datters alder har også en rigtig god evne til at ville smage og putte i munden og det skal udnyttes. Derfor skal du nu begynde at give din datter bløde frugtbåde, ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende at sutte på. De vil være rigtig godt at hun får dette til alle måltider, fordi det appellerer til lysten til at spise skemad, men det vil også styrke hende mundmotorisk og så vil det give hende en erfaring om at det man putter i munden smager forskelligt, at det er spændende og ikke kedeligt :)
Det vil være rigtig godt at du nu begynder at give de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød, ligesom du skal give hende grøntsagsmos - og ikke kartoffelmos :) Hun kan få mos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men ikke i større mængder. Generelt er rodfrugter dog en rigtig god idé - de har en naturlig sødme og mange børn kan rigtig godt lide rodfrugtsmos.
Brug også gerne sovs på maden, det giver smag og er ekstra fedtstof, det kan give mere lyst til at spise. Du kan starte med lidt smørsovs, men også en tomatsovs kan være en god idé - får I andre f.eks. en kødsovs og den er mildt krydret med løg, timian, oregano, så må hun meget gerne få lidt af dette på sin grøntsagsmos. Også lidt bearnaise eller brun sovs kan give lidt ekstra smag - måske skulle I udnytte at I bor hos mormor og morfar lige nu, hvis de kan lave lidt mere gammeldagsmad - det kunne være et hit med lidt kartofler og brun sovs ...
Du skal begynde at tilsætte kød eller fisk i mosen, det skal koges eller laves i ovnen. Du kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give hende fede fisk som laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og det må hun også meget gerne få.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur, sover som nu ...
... mellem 45 minutter til 1½ time.
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes med lidt kød eller fisk i mosen, vand af kop. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på.
Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca 13.30 som nu. Sover 2-2½ time.
Eftermiddag 16-16.30: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på og må også gerne ammes her om eftermiddagen.
Powernapper evt. men må også gerne begynde at springe denne over ...
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes ca kl. 20 - igen varierer tidspunktet efter hvorvidt hun har sovet 2 eller 3 lure dagligt
Sen aften 23-24: Flaske
Begynder at kunne undvære mælk om natten, at sove igennem er at sove 5-6 timer uden mælk - det vil sige at sove fra ca. midnat til næste morgen tidlig.
Det du skal lægge mærke til ved denne plan, er at du skal følge en helt bestemt rytme, som går på at du starter med at give skemad, når din datter vågner af en lur, sammen med vand af kop, og slutter med at give mælk inden hun skal sove igen. På den måde sikrer du at hun ernæringsmæssigt får det hun har behov for.
Du skal ikke fokusere på mængden, det er ikke mængden af mad, der lige nu er vigtigt. Faktisk er det rigtig godt, at hun tilbyde mad lidt og tit - så det er bedre at hun bare spiser ½ dl. 3 gange dagligt + lidt frugt som mellemmåltid og så stadig får masser af mælk, end at hun spiser få og store måltider.
At hun har eksem skal du forsøge ikke at se som en hæmsko i forhold til at give hende varieret tilbud af grøntsager, grød, kød, fisk osv. Variationen er vigtig og der er i følge Sundhedstyrelsen ikke dokumentation for effekt af diæt til barnet efter 4 månedersalderen og derfor lyder anbefalingerne, at allergidisponerede børn bør ernæres som andre børn uden specielle kostrestriktioner.
Der er heller ikke videnskabeligt grundlag for at fraråde såkaldt 'højallergene' fødeemner som f.eks. æg, fisk, skaldyr, bælgfrugter, citrusfrugter, nødder og jordbær. Men nogle af disse frugter kan på grund af saftens syre virke lokalirriterende. Derfor foreslås det at man introducerer disse fødevarer et af gangen i små mængder, når barnet er kommet godt igang med kosten.
Det er meget fint at du forsøger at holde fast i at middagsluren er den længste lur, så hun begynder at kunne nøjes med to lure dagligt.
Det er også meget fint at du arbejder på at trappe ud af natamning, det kræver dog at du sikrer hende både mad og mælk nok hele dagen igennem. Sålænge hun ikke får dette, vil hun naturligt skulle søge sit behov for mælk om natten ... Så første skridt er at få en fast rytme med skemad, vand og mælk indført om dagen:) Måske vil hun naturligt selv fravælge brystet kl. 03/04, hvis hun begynder at få mere rigtig mad ... Man har jo lov at håbe :)
Fortsat held og lykke, håber du er hjulpet videre på vej :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.