Brev:

Kammerater i børnehaven

---

Kære Helen

Tak for dine kommentarer om børn i sengen i fjernsynet i sidste uge. Jeg er helt enig og har min dejlige snart 4-årige dreng i min seng hver nat til stor hygge og glæde for os begge : )

S er snart 4 år og vi er virkelig kommet rigtigt godt på fode nu to år efter hans fars pludselige død. Vi har en god hverdag, og S er som drenge skal være i den alder. Der er i perioder udfordringer med grænsesætning og lign., men vi finder hinanden i disse perioder og kommer ud af dem på en måde, hvor vi begge har lært noget.

Jeg har stor fokus på at give S et stærkt selvværd, som jeg selv har. Han får hver dag at vide, at jeg elsker ham, at han er en god dreng, og at jeg er så glad for, at han er hos mig. Jeg understreger også ofte, at jeg elsker ham, selvom han nogle gange gør frække ting, og selv om jeg ind imellem må skælde ud. 'Mor er det rigtigt, at du aldrig kan lade være med at elske mig'? - 'Ja det er rigtigt min skat'.

Simon er ved at være en stor dreng og arbejder for at indgå i drengegruppen i børnehaven på en måde, hvor han har en god plads. Han er social og kan lege med alle, men har en bedsteven, som han oftest leger med. Bedstevennen vil gerne lege men er en mere vild, fysisk og grænsesøgende greng, der gerne vil slås. Bedstevennen rotter sig ind imellem sammen med en af meget grænsesøgende drenge. Det giver episoder, hvor S og andre af de roligere drenge får en masse slag på legepladsen (udenfor de voksnes synsfelt), og idag fortalte S, at 'den vilde dreng' havde forsøgt at stikke en pind i S's øje. 'De jagtede mig, kaldte mig en lort og slog mig hårdt på ryggen mange gange', fortalte han.

S gør som jeg har bedt ham om i disse situationer. Han siger nej, prøver at komme væk og siger det til en voksen. Men jeg oplever, at de voksne ikke rigtig reagerer, hvis de ikke ...

---

---

... lige selv har set, hvad der skete.

Jeg er oprigtig bange for, at S eller andre af drengene skal komme til skade på legepladsen, for det lyder som om, det kan gå voldsomt for sig. Men hvad gør jeg?

Jeg tænker at få en snak med pædagogerne om at holde øje med legepladsens 'blind spots'. Det er en stor kuperet dejlig naturlegeplads, så det er let at gemme sig. Herudover kunne jeg tænke mig at bede dem generelt tale med drengene om ikke at være så voldsomme over for hinanden. Man kan jo komme til skade.

Jeg tænker, at S er godt rustet til at klare at blive kaldt skældsord en gang imellem og til at blive afvist i legen nogle gange. Det sker for alle, og han er god til at finde andre at lege med. Men han er ikke så god til at sætte grænser, for han vil gerne være gode venner med alle. Jeg fortæller ham, at det ikke er ok, at andre slår ham, og at han skal gå væk fra dem og søge de voksne. Men han vil helst ikke 'sladre', og han prøver at bagatelisere begivenhederne ved at sige, 'det var bare for sjov'. Alligevel fylder det i ham, og han snakker meget om disse episoder, når vi ligger og putter om aftenen.

Jeg synes også, det er ærgerligt, at de voksne tilsyneladende ikke følger op, når han fortæller, at nogle drenge har slået ham og andre hårdt i ryggen og jagtet dem rundt på legepladsen med pinde. Når jeg nu instruerer ham i at søge hjælp hos de voksne, så er det ikke godt, at når han endelig sluger sin stolthed og loyalitet overfor kammeraterne og 'sladrer', hvis de voksne ikke tager fat i dem, der har været involveret i balladen.

Jeg vil nævne dette for pædagogerne i morgen, men vil allgievel rigtig gerne høre dine tanker om ovenstående.

Vi tager i øvrigt på ferie til Thailand om en uge - så skal vi suge varme og sol til os, bade dagen lang og spise is hver dag : )

Mange hilsner
L

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---