Svar: Sovevaner og behov
Kære Line
Som udgangspunkt sover børn, når de er trætte og vågner, når de er udhvilede og ikke behøver sove mere. Derfor skal børn have lov til at sove som de gør ...
Men, man skal naturligvis se på hvor meget og hvordan barnet generelt sover og trives og også se på hvordan familien fungerer.
Gennemsnitligt vil de fleste børn på 1 år, sove ca 13½ time i døgnet - det kan fint være fordelt sådan, at barnet sover 10 timer om natten og 3½ time om dagen. Det kan også være fordelt sådan, at barnet sover 11 timer om natten og 2½ time om dagen. At det er gennemsnitligt betyder at nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre.
Børn skal have lov til at flekse dette, forstået på den måde at hvis de trives bedst med at sove en lang middagslur og en kortere nattesøvn, så skal de have lov til det. Modsat, hvis de trives med at sove en kort middagslur og sove længere om natten, så skal de også have lov til det.
Men, igen, man skal naturligvis se på hvordan barnet trives og nogle gange sover børn så længe til middag at nattesøvn bliver for ...
... kort... Jeg har f.eks. oplevet børn på 1-1½ som kun sov 8 timer om natten og sov 5-6 timer om dagen og det er uhensigtsmæssigt, fordi børn i den alder naturligt skal være vågne og aktive om dagen. De skal bruge deres krop, lege, udforske verden, begynde at være sammen med andre børn osv. og dagen skal ikke soves væk.
Så ja, nogle gange vil jeg anbefale at man vækker børn om dagen, fordi dagen skal bruges til aktiviteter og natten til at sove i og der kan godt være byttet lidt for meget rundt på nat og dag ...
I jeres tilfælde lyder det meget fint at lade jeres dreng sove 3-3½ time i løbet af dagen, nogle gange vil han sandsynligvis vågne af sig selv, andre gange skal I vække ham. Virker han til at ville trives bedre med 4 timers søvn i løbet af dagen og 9-10 timer om natten, så er det også okay, men længere søvn om dagen synes jeg ikke han skal have, med den alder han har... Og hans nattesøvn vil naturligt så skulle afhænge lidt af hvor meget han sover om dagen og omvendt.
Håber dette er svar nok på dit spørgsmål, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder

