Annonce

Annonce

Brev:

Søskendekærlighed


18. januar 2011

Kategori:
Alder:
3 år, 1 mdr.

Søskendekærlighed

Kære Helen.

Lige et enkelt spørgsmål ang. konflikter melllem brødre. Dem er der masser af for tiden, men der er specielt en situation som jeg er virkelig i tvivl om hvordan jeg tackler. Og det er når storebror uprovokeret (set med mine øjne) gør "onde" ting ved sin lillebror når vi ikke ser det.

Et eksempel fra i morges:

Storebror (3 år) er lige stået op. Han sidder og hygger sig i sofaen med sin dyne og ser lidt tegnefilm. Lillebror (14 mdr) kravler op og sætter sig i sofaen i den anden ende og sidder også bare og ser fjernsyn. Jeg er lige på badeværelset og pludselig begynder lillebror at græde hjerteskærende. Da jeg kommer ind i stuen er storebror uskylden selv, og lillebror er jo ikke i stand til at sige hvad der er sket, men han begynder ikke bare at græde på den måde uden grund.

Jeg har stor mistanke om at storebror har gjort et eller andet, og spørger ham mens jeg trøster lillebror, men han bedyrer sin uskyld. Et par timer senere opdager jeg et tydeligt rødt bidemærke på lillebrors arm, så tror da f... at han græd og min mistanke var rigtig. Det var storebror der havde en finger med i spillet.

Hvordan skal man reagere her altså i selve situationen når lillebror bare græder og jeg ved at det er pga. at storebror har været på spil, men jeg har ikke set hvad der er sket?

Det kunne også have været i en legesituation eller på andre tidspunkter hvor jeg ikke lige er til stede. Idag tror jeg at grunden til at storebror gjorde det er fordi lillebror er syg og derfor kræver og får lidt ekstra opmærksomhed og det er jo rigtig svært at forstå når man kun er tre år. Men det kunne som sagt også sagtens være sket i andre sammenhænge.

Jeg vil ikke sige at det er noget der sker tit. Det er sådan lidt i perioder. Jeg har også oplevet at storebror efterfølgende kan finde på at sige "Det var mig der gjorde noget ved ham, mens han kigger mig direkte og trodsigt i øjnene". Også her er jeg i tvivl om hvordan jeg skal reagere.

Dels er det jo bare ikke i orden at han gør sådan ved sin lillebror, men samtidig synes jeg heller ikke han skal have en masse opmærksomhed på det, så ...


Annonce

... nogle gange har jeg ignoreret ham, selvom jeg virkelig synes det er provokerende. Han gør det jo helt sikkert for at få en eller anden form for reaktion eller opmærksomhed fra os. Andre gange siger jeg at det synes jeg bare ikke er i orden, og så lader jeg den ligge der uden en masse forklaringer om hvorfor man skal være sød ved hinanden osv. Men jeg synes ikke rigtig der er nogle af de to muligheder der er helt vildt gode. Ved at ignorere er jeg bange for at jeg signalerer at det er ok eksempelvis at bide og det er bestemt ikke min hensigt, men hvis jeg skælder ud får han en masse opmærksomhed og det synes jeg heller ikke han skal have.

På andre tidspunkter kan han sagtens sidde og føre en rimelig fornuftig samtale om at man skal være god ved hinanden osv. Han går i børnehave og kan fx selv starte en samtale om at den eller den blev ked af det fordi der var en der slog, og det må man jo ikke osv.

Jeg synes vi er gode til at dele sol og vind lige og storebror får masser af opmærksomhed, men jeg kan da godt savne at kunne forklare ham at lige nu er lillebror syg, det er derfor han er lidt ekstra ked af det og har brug for at sidde mere på skød, men på torsdag har vi to en fridag sammen hvor vi bare skal hygge os. Hvornår begynder børn at kunne forstå det?

Kan godt se at det selvfølgelig også er drøn irriterende at have en lillebror der uanset hvad man laver, vil være med, kommer til at ødelægge det man var i gang med osv og at det kan give nogle frustrationer, men jeg vil jo gerne lære ham andre alternativer end at bide, slå, hive i hår. Og i de situationer hvor lillebror rent faktisk gør et eller andet der irriterer ham kan jeg jo et eller andet sted forstå hans reaktion, har bare rigtig svært ved at forstå det når lillebror bare passer sig selv og intet gør for at irritere.

Som sagt er det heller ikke et kæmpestort problem, men nu har jeg oplevet det nogle gange og har hver gang følt mig lidt på herrens mark i forhold til hvordan jeg skal reagere og har jo før fået nogle brugbare svar fra dig, så håber også du kan give mig nogle redskaber her :-)

Venlig hilsen
Mor til to kamphaner

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce