Brev:
Deprimeret
Kære Helen.
Jeg ved egentlig ikke hvor jeg skal begynde - måske med at sige at jeg tror at jeg er blevet lidt depri. Jeg ved det dog ikke - jeg har været deprimeret før i mit liv, og så slem en depression har jeg heller ikke.
Jeg kan bare mærke at opgaverne hober sig op, jeg får ikke vasket fordi at jeg kan ikke tømme tørretumbleren, fordi at jeg ikke har foldet det rene tøj som ligger i vaskekurven, fordi at det sidste tøj jeg foldede stadig ligger inde på køkkenbordet og er ikke lagt på plads, fordi at jeg vil rydde op i tøjskuffen, men det kan jeg heller ikke tage mig sammen til at gøre ... *suk*
Alligevel - min lille guldklump var til svømning i dag for første gang, og jeg havde glædet mig så meget til at dele denne oplevelse med hende. Men her i søndags kunne jeg mærke at der var ligesom lukket af for glæden, og i stedet blev jeg mere og mere bekymret - hvad nu hvis hun ikke ville, hvad nu hvis hun græd unkontrollerbart foran alle de andre mennesker, hvad hvis jeg kom for sent, hvad hvis jeg kom for tidligt, etc. etc.
Når vi endelig kom til svømmehallen, så var der slet ikke kontakt. Hun var træt og mopset, og imens alle de andre børn lå og stirrede fascineret på deres mødre, så lå min lille pige og kiggede alle andre steder hen, undtaget på mig. Vi endte dog med at få en super svømmetur, selvom ...
... der stadig ikke var meget kontakt, men bagefter stak hun et hjerteskærende hyl når jeg prøvede at pusle hende, og jeg måtte gå rundt i lang tid, inden hun faldt til ro. Hun faldt i søvn i bilen, hvilket vist var meget godt, fordi at jeg knækkede helt sammen, og har næsten ikke holdt op med at tude siden.
Jeg sidder nu her og kan ikke helt finde ud af hvad jeg skal. Hvis jeg snakker med SP'en, hvad sker der så? Er der andre jeg kan tale med? Hvis jeg bliver henvist, hvor meget koster det? Hvis jeg ikke gør noget, hvad kan jeg så gøre for at forhindre at dette går ud over tilknytningen til min dejlige pige?
I dag var ikke første gang jeg oplevede at jeg havde svært med at fange hendes blik, men det har måske aldrig været så tydeligt før, og det bekymrer mig meget. Tæller det som en unødvendig bekymring på jeres Edinburgh? Fordi jeg får kun 7 point på det skema selv i dag.
Min datter fortjener den bedste mor hun kan få, da det jo ikke var hendes valg at blive født, det var mit valg at bringe hende til denne verden, men her på det sidste er jeg begyndt at overveje mere og mere om det ikke var en fejl, om jeg virkelig har det som kræves for at være mor. Men det er jo ikke som om at jeg kan tage den beslutning tilbage, så hvordan gør jeg det bedst mulige for min datter? Hjælp!
På forhånd tak,
Troldens mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.