Brev:
Deprimeret
Kære Helen.
Jeg ved egentlig ikke hvor jeg skal begynde - måske med at sige at jeg tror at jeg er blevet lidt depri. Jeg ved det dog ikke - jeg har været deprimeret før i mit liv, og så slem en depression har jeg heller ikke.
Jeg kan bare mærke at opgaverne hober sig op, jeg får ikke vasket fordi at jeg kan ikke tømme tørretumbleren, fordi at jeg ikke har foldet det rene tøj som ligger i vaskekurven, fordi at det sidste tøj jeg foldede stadig ligger inde på køkkenbordet og er ikke lagt på plads, fordi at jeg vil rydde op i tøjskuffen, men det kan jeg heller ikke tage mig sammen til at gøre ... *suk*
Alligevel - min lille guldklump var til svømning i dag for første gang, og jeg havde glædet mig så meget til at dele denne oplevelse med hende. Men her i søndags kunne jeg mærke at der var ligesom lukket af for glæden, og i stedet blev jeg mere og mere bekymret - hvad nu hvis hun ikke ville, hvad nu hvis hun græd unkontrollerbart foran alle de andre mennesker, hvad hvis jeg kom for sent, hvad hvis jeg kom for tidligt, etc. etc.
Når vi endelig kom til svømmehallen, så var der slet ikke kontakt. Hun var træt og mopset, og imens alle de andre børn lå og stirrede fascineret på deres mødre, så lå min lille pige og kiggede alle andre steder hen, undtaget på mig. Vi endte dog med at få en super svømmetur, selvom ...
... der stadig ikke var meget kontakt, men bagefter stak hun et hjerteskærende hyl når jeg prøvede at pusle hende, og jeg måtte gå rundt i lang tid, inden hun faldt til ro. Hun faldt i søvn i bilen, hvilket vist var meget godt, fordi at jeg knækkede helt sammen, og har næsten ikke holdt op med at tude siden.
Jeg sidder nu her og kan ikke helt finde ud af hvad jeg skal. Hvis jeg snakker med SP'en, hvad sker der så? Er der andre jeg kan tale med? Hvis jeg bliver henvist, hvor meget koster det? Hvis jeg ikke gør noget, hvad kan jeg så gøre for at forhindre at dette går ud over tilknytningen til min dejlige pige?
I dag var ikke første gang jeg oplevede at jeg havde svært med at fange hendes blik, men det har måske aldrig været så tydeligt før, og det bekymrer mig meget. Tæller det som en unødvendig bekymring på jeres Edinburgh? Fordi jeg får kun 7 point på det skema selv i dag.
Min datter fortjener den bedste mor hun kan få, da det jo ikke var hendes valg at blive født, det var mit valg at bringe hende til denne verden, men her på det sidste er jeg begyndt at overveje mere og mere om det ikke var en fejl, om jeg virkelig har det som kræves for at være mor. Men det er jo ikke som om at jeg kan tage den beslutning tilbage, så hvordan gør jeg det bedst mulige for min datter? Hjælp!
På forhånd tak,
Troldens mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fisk og børn
Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.
Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.
Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...
Optøning af spædbarnsmad
Hvis du gerne vil have små portioner skemad klar i fryseren, så er det vigtigt at følge disse retningslinjer:
- Nedfrysning skal foregå hurtigt efter, at maden er tilberedt. Maden fryses ned i små bøtter eller poser, som er beregnet til frysning af (baby)mad.
- Maden kan opbevares en månedstid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre en god smag i maden.
- Mad som har været...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.