Brev:
Deprimeret
Kære Helen.
Jeg ved egentlig ikke hvor jeg skal begynde - måske med at sige at jeg tror at jeg er blevet lidt depri. Jeg ved det dog ikke - jeg har været deprimeret før i mit liv, og så slem en depression har jeg heller ikke.
Jeg kan bare mærke at opgaverne hober sig op, jeg får ikke vasket fordi at jeg kan ikke tømme tørretumbleren, fordi at jeg ikke har foldet det rene tøj som ligger i vaskekurven, fordi at det sidste tøj jeg foldede stadig ligger inde på køkkenbordet og er ikke lagt på plads, fordi at jeg vil rydde op i tøjskuffen, men det kan jeg heller ikke tage mig sammen til at gøre ... *suk*
Alligevel - min lille guldklump var til svømning i dag for første gang, og jeg havde glædet mig så meget til at dele denne oplevelse med hende. Men her i søndags kunne jeg mærke at der var ligesom lukket af for glæden, og i stedet blev jeg mere og mere bekymret - hvad nu hvis hun ikke ville, hvad nu hvis hun græd unkontrollerbart foran alle de andre mennesker, hvad hvis jeg kom for sent, hvad hvis jeg kom for tidligt, etc. etc.
Når vi endelig kom til svømmehallen, så var der slet ikke kontakt. Hun var træt og mopset, og imens alle de andre børn lå og stirrede fascineret på deres mødre, så lå min lille pige og kiggede alle andre steder hen, undtaget på mig. Vi endte dog med at få en super svømmetur, selvom ...
... der stadig ikke var meget kontakt, men bagefter stak hun et hjerteskærende hyl når jeg prøvede at pusle hende, og jeg måtte gå rundt i lang tid, inden hun faldt til ro. Hun faldt i søvn i bilen, hvilket vist var meget godt, fordi at jeg knækkede helt sammen, og har næsten ikke holdt op med at tude siden.
Jeg sidder nu her og kan ikke helt finde ud af hvad jeg skal. Hvis jeg snakker med SP'en, hvad sker der så? Er der andre jeg kan tale med? Hvis jeg bliver henvist, hvor meget koster det? Hvis jeg ikke gør noget, hvad kan jeg så gøre for at forhindre at dette går ud over tilknytningen til min dejlige pige?
I dag var ikke første gang jeg oplevede at jeg havde svært med at fange hendes blik, men det har måske aldrig været så tydeligt før, og det bekymrer mig meget. Tæller det som en unødvendig bekymring på jeres Edinburgh? Fordi jeg får kun 7 point på det skema selv i dag.
Min datter fortjener den bedste mor hun kan få, da det jo ikke var hendes valg at blive født, det var mit valg at bringe hende til denne verden, men her på det sidste er jeg begyndt at overveje mere og mere om det ikke var en fejl, om jeg virkelig har det som kræves for at være mor. Men det er jo ikke som om at jeg kan tage den beslutning tilbage, så hvordan gør jeg det bedst mulige for min datter? Hjælp!
På forhånd tak,
Troldens mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Taktilsansen
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.