Annonce

Annonce

Brev:

Vil konstant være på arm i vuggestuen og leg i børnehaven


18. januar 2011

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Vil konstant være på arm i vuggestuen og leg i børnehaven

Kære Helen

Nu er begge unger starter i nye institutioner, hvilket medfører lidt spørgsmål og jeg har endnu engang brug for dine vise tanker :o)

Vores datter på knap 12 mdr. er startet i vuggestue her efter nytår. Jeg har haft god tid til indkøringen og hun fået en blid start. De første par dage, hvor jeg var der sammen med hende, gik det rigtig godt og hun var glad og nysgerrig, bare hun var hos mig. De efterfølgende dage var hun der selv et par timer og begge dage ringede personalet efter mig, da de ikke kunne få hende til at sove til middag og havde heller ikke villet spise noget overhovedet – hun var bare så ulykkelig.

Siden hen går det dog bedre og bedre og nu spiser hun gladelig og de kan også fint putte hende til middagslur, så det er jo rigtig positivt. Dog er hendes helt store problem, at hun på ingen måde vil være på gulvet hos de andre børn. Så bliver hun dybt ulykkelig og utryg, hvilket selvfølgelig er helt naturligt, i og med at hun kun har været i vuggestuen i 2 uger.

Problemet stikker bare dybere end dét, for hun har aldrig villet være selv på gulvet, heller ikke herhjemme. Det er meget, meget sjældent, at hun fx har villet ligge på sit legetæppe eller har været fordybet i noget legetøj, uden at jeg har siddet direkte op og ned af hende eller har haft hende på skødet. Dette har så medført, at hun er blevet båret rigtig meget rundt og har nærmest været groet fast til min arm. Jeg har simpelthen ikke kunnet nænne at tvinge hende til at være på gulvet, når hun protesterede så kraftigt og blev så ked af det.

Desværre giver dette jo så bagslag i vuggestuen, hvor hun også vil bæres rundt konstant. Motorisk er hun ellers rigtig god, har kravlet i flere måneder og rejser sig ved alting, så det er ikke fordi, hun ikke kan bevæge sig rundt.

Jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg kan hjælpe/styrke hende. Herhjemme i weekenderne søger hun mig rigtig meget og hun får også ”masser af mor” og bliver godt og grundigt tanket op på den konto. Jeg sidder meget med hende eller bærer rundt på hende. Men er det at gøre hende en bjørnetjeneste, når hun nu så gerne skulle blive lidt mere glad for at kunne være selv på gulvet? Skal jeg være lidt mere ”hård” og insistere på, at hun godt kan sidde lidt selv ved siden af mig på gulvet, mens jeg fx lægger ...


Annonce

... vasketøj sammen? Hvordan kan jeg bedst styrke hende?

Heldigvis er personalet i vuggestuen rigtig søde til at tage sig af hende og lader hende aldrig være alene, men selvfølgelig kan de heller ikke til evig tid gå og slæbe rundt på hende dag efter dag. Jeg håber dog på, at situationen vil bedres, når hun begynder at kunne gå… mon ikke?

Det andet spørgsmål handler om vores søn på 2,8 år, som er startet i børnehave efter nytår. I dagplejen var han den ældste og legede fint med de yngre børn, hvor de ofte løb efter hinanden, gemte sig for hinanden og råbte bøh og legede andre lege i den dur. Nu hvor han er startet i børnehave, hvilket han virker til at være glad for i det store hele, synes jeg virkelig det er svært, at der ikke rigtigt er nogen børn på hans alderstrin, som han kan lege med.

Han er den eneste, der er startet her efter nytår og til maj skal vi heller ikke regne med, at der starter nye børn, idet deres børnenormering er skåret ned. De andre børn er min. ½-1 år ældre og det er tydeligt, at de leger på et helt andet niveau end ham og sprogligt er meget stærkere.

Jeg har spurgt pædagogerne, om han leger med nogen og de fortæller, at børn på vores søns alder endnu ikke rigtigt leger sammen, men mere leger hver for sig, hvilket jeg også godt er klar over, men jeg har jo bare set, at han har leget med andre børn i dagplejen, så jeg kunne godt forestille mig, at han savner at lege med nogen.

Han siger tit ”hej” til de andre børn i børnehaven, når vi kommer om morgenen, men der er aldrig rigtig nogen, der svarer ham og det synes jeg altså er lidt hårdt. Han lader sig dog ikke mærke af det, men virker umiddelbart glad, spiser sin mad i børnehaven, sover godt og er i det hele taget bare faldet godt til på den korte tid. Han har tillid til de voksne og henvender sig bare til den, der er nærmest, så egentlig er der vel ikke så meget grund til bekymring på hans vegne? Kunne bare så godt tænke mig, at han havde en lille kammerat at følges med på sit eget niveau, men det er måske ikke sikkert, han tænker sådan? Skal jeg slå koldt vand i blodet og tro på, at han har det så godt, som man kan ønske sig og tro på, at det med legekammerater kommer senere?

Mange hilsner fra en mor, der er rigtig godt følelsesmæssigt brugt efter 2 indkøringer på én gang.. ;o)

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce