Svar: Meget varmt barn
Kære Mor
Børns evne til at regulere varme er umoden, det er noget de bliver bedre til i takt med at de blive ældre og generelt modnes.
Vores temperatur styres især fra hypothalamus, som modtager information fra nerveceller i huden og centralt fra kroppen og samordner dette, så vi har en temperatur der ligger omkring de 37 grader.
Kroppens temperatur justeres ved at der skabes balance mellem varmedannelse og varmeafgivelse. Når vi danner varme, så sker det fra cellernes stofskifte, men når vi afgiver varme, så sker det afhængigt at vores krop og de omgivelser der er. Når det er varmt, så sveder vi og når det er koldt så fryser vi og vi kan så blandt andet hjælpe kroppen med at holde temperaturen på ca 37 grader ved at tage tøj af og på.
Det er derfor helt rigtigt, at din datter naturligt vil kunne tage tøjet af når hun bliver ældre og på den måde vise dig at hun har det varmt. Men lige nu er du nødt til at forsøge at regulere det, som du synes hun virker til at have behov for :)
Netop fordi børns temperaturregulering er meget umoden, så registrerer små børn ofte ikke hvis de får det for varmt, ligesom de heller ikke vil registrere og reagere med gråd, hvis de fryser. Det er ...
... derfor man skal være særligt opmærksom på overophedning hos små børn, men også på at de ikke fryser, når de f.eks. står ude og sover. Man kan simpelthen ikke regne med at de græder, hvis de fryser eller har det varmt.
Når I er nogle steder, så vil hun naturligt godt kunne få det varmere og der have brug for at have lidt mindre tøj på. De varme stearinlys, de mange mennesker samlet og hele den spænding hendes krop er i fordi hun skal registrere alt hvad der sker omkring hende, vil naturligt påvirke hendes temperatur.
Når det bliver sommer og varmt, skal du naturligvis hjælpe hende med at søge skygge, sørge for at hun får væske nok og er det rigtig varmt, kan det være udmærket at give hende et lunkent bad, så kroppen naturligt hjælpes til at blive kølet lidt ned. Hun skal også have løst bomuldstøj på, som hun naturligt kan ånde igennem.
Det anbefales at små børn ikke er ude midt på dagen, hvor solen står højest og hvor det er varmest. Det vil sige mellem kl. 12 og 15.
Når hun sover ude, skal du sørge for at barnevognen står i læ, men samtidig også et skyggefuldt sted, så hun ikke står og bager i solen ...
Det var lidt tanker herfra, håber det hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

