Svar: Lære at falde i søvn selv - 8 mdr.
Kære Persi
Naturligvis skal børn lære at overgive sig til søvnen, uden at mor og far behøver være til stede i timer ... men det er vigtigt at gøre sig klart, at der naturligt vil være ændringer i barnets søvn i takt med den udvikling barnet går igennem og det er vigtigt ikke at gå i panik.
Der er forskel på de søvnproblemer børn har alt efter om de er 2 måneder, 12 måneder, 2 år eller 12 år og tingene ændrer sig over tid. Det er vigtigt at være bevidst om, at der naturligt vil være perioder i barnets liv, hvor de har sværere ved at sove end i andre perioder og det er også vigtigt at gøre sig klar, at børn naturligt har brug for deres forældres kontakt og nærhed, når de skal sove. Det har alle børn!
Børn har brug for at føle sig trygge, kun trygge børn sover godt, tryghed er alfa omega. Og børn har brug for deres forældre, når de er små, men også når de når skolealderen og det er vigtigt at prioritere tid ved sengekanten. Hvis man prioriterer at sidde hos sit barn, tale om dagen, oplevelserne, så får man så meget igen og det er netop der om aftenen, at barnet lukker op for posen med bekymringer og tanker. Det er lige præcis der, man har mulighed for at få lidt idé om, hvordan barnet egentlig har det og man går glip af rigtig meget, hvis man ikke prioriterer dette.
For børn i jeres drengs alder, vil det være naturligt svært at overgive sig til søvnen, fordi han er i separationsfasen. Han har en stor motorisk uro og svært ved bare at lægge sig ned og slappe af og samtidig øver han sig i at bevæge sig ud i verden på egen hånd, begynder at kravle og øver sig i at være adskilt mere og mere fra jer. Det gør det svært at overgive sig til søvnen og det gør det svært at finde roen under søvnen.
Han har en stor lyst til at opleve og mærke verden, lyst til at undersøge, udforske og derfor har han svært ved at overgiv sig til søvnen. Det er som om at han ikke vil gå glip af noget og derfor hjælper det at møde ham, netop anerkende lysten til at se og opleve. Derfor virker det rigtig godt at sætte ham i barnevognen og trille ham en tur og først putte ham, når han tydeligt viser tegn på at være parat.
Nu hvor du har gjort dette i en periode, så vil det dog være ganske fint, at du lægger mærke til ...
... tidspunktet hvor han normalt falder i søvn. Altså ser på klokken og lægger mærke til, hvornår han egentlig er parat til at sove. Er det først når I har gået i 20 minutter, 30 minutter? Hvornår er han parat? Det vil give dig en idé om, hvornår du måske skal prøve at putte ham, netop for at undgå at skulle gå lang tid med ham og netop for at komme ind i en rytme, hvor du ikke behøver gå, men bare kan trille vognen lidt og tilsidst nå dertil, hvor du slet ikke behøver have vognen i bevægelse.
Faktisk kan det være en rigtig god idé at du forsøger en metode, hvor du putter ham lidt senere, starter med at lade ham sidde lidt op, kigge, lader ham have lidt frugt i hånden osv. som han plejer og så går du fra ham. Gør som om at du lige skal hente noget, have pakket lidt ting ned, som I skal have med. Han må godt kunne fornemme dig, se dig, du må godt snakke lidt med ham imens du går lidt frem og tilbage mellem haven og huset. Du vil her godt kunne opleve, at du pludselig en dag får en dreng, som næsten sidder op og sover og hvor han rent faktisk overgiver sig til søvnen uden at være blevet kørt først ... Når han sidder i sin vogn skal han naturligvis have sele på og vognen skal bremses, så sikkerheden er i orden.
For dagplejer eller vuggestuen, kan det faktisk også være en rigtig god metode. Han kan starte med at sidde op i barnevognen, være den første der bliver puttet og imens gøres de andre børn klar til putning og puttes. Jeres dreng sidder op, kigger og føler med og når han har fået lov til at sidde der lidt og de andre er puttet, så er der sandsynlighed for at han er klar til at blive lagt ned og derefter sover.
Der er mange måder at gøre tingene på og man kan godt gå fra ture med barnevogne til at lære at sove i sin barnevogn uden at blive trillet rundt i byen :)
Som forældre skal I naturligvis være opmærksomme på hvornår I gør hvad og hvorfor. For du har selvfølgelig ret i at man godt kan komme ind i vaner, som er svære at bryde eller som er meget uhensigtsmæssige på sigt. Men at lære sit barn at sove i barnevognen om dagen er en god vane og der kan godt være forskellige faser/etaper i denne vane og det er det I er igang med nu :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

