Svar: Skriger meget
Kære Mette
Nogle børn skriger meget og det kan der naturligvis være flere grunde til.
Det kan f.eks. handle om at han øver lyd, prøver at finde ud af, hvordan han kan bruge sin stemme, få kontakt og kommunikere og hvis det er tilfældet hos jer, vil det være rigtig godt at opfordre ham til at sige andre lyde. F.eks. møde ham med "sikke du kan skrige, kan du også sige 'pprrr-prrr' eller kan du hviske 'ssshhh-ssshh'..." eller lignende.
Nogle gange er barnet ikke bevidst om hvor højt det skriger og man kan lave ekstra høje lyde selv, for at give barnet den opmærksomhed og lave lidt "skrige-råbe-leg" sammen med barnet, så lysten anerkendes og behovet for at blive ved nedsættes. Hvis der er plads til at råbe lidt, så er det lettere at lade være andre gange ...
Og nogle gange skriger børn også fordi det er måden de sikrer sig opmærksomhed på. Måske føler han at du ikke reagerer hurtigt nok og at han er nødt til at råbe højt for at du hører ham. Her vil det hjælpe at du taler til ham, sætter ord på og siger "jeg har hørt dig, jeg er lige her, det er okay" eller lignende, så han føler sig set og mødt.
Andre gange skriger han naturligvis fordi han er oprigtigt ked af det og her er du nødt til at tage ham op, sidde med ham, holde om ham, berolige ham osv. så han falder til ro og atter kommer lidt ned i gear.
Når han ...
... skriger, fordi han får et nej, når han skriger fordi han gerne vil tømme køkkenskabet og ikke får lov, så er det fordi han er frustreret og ked af det, oprigtigt ked af at tingene ikke kan gå som han gerne vil. Og det mangler han ord til at beskrive og når børn mangler ord, så reagerer de ofte med at skrige og reagerer ofte også fysisk med at smide sig ned på gulvet, banke hovedet ind i væggen, vride sig, sparke, vende og dreje sig.
Det er rigtig vigtigt at du her forsøger at berolige og betrygge, sætte ord på "såå, bliver du bare så ked af det, sååå lille skat" eller lignende, så han kan spejle sig i din ro og dermed falde til ro selv.
Og så vil det også være rigtig godt at du afleder ham, når du afslutter en leg, som han synes er sjov, så giv ham noget andet du synes er bedre for ham. Fjern ham fra skabet han er ved at tømme, sæt ham til bordet og giv ham lidt at spise eller sæt ham på et tæppe på gulvet og giv ham noget spændende legetøj. Giv ham også gerne en skuffe med plastikbøtter, som han gerne må tømme igen og igen, så når han går igang med en af dine skuffer, så tag ham væk og sæt ham hvor han må her "se her skat, din skuffe er her" så du igen anerkender hans lyst til at lege og undersøge, og samtidig undgår skrig og skrål, fordi han ikke føler han får lov og derfor bliver frustreret.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

