Brev:
Cirkus ved spisetid

Kære Helen
Ja så skriver jeg lige igen. Denne gang handler det om spisetiderne.
Før spiste mine piger det meste mad, de fik serveret. De har aldrig spist særlig store portioner, men de sad stille og roligt og spiste.
Nu er cirkus kommet til byen, og forestillingen starter allerede ved morgenmåltidet. Her fik de tidligere havregrød eller øllebrød, som de spiste med stor fornøjelse, nu skriger de og kyler tallerknen på gulvet, hvis de får det serveret... så det får de så ikke pt.
Jeg kan sommetider lokke lidt havrefras med mælk i dem, men ellers gider de ikke spise noget. Ofte foregår det således:
Jeg stiller en lille skål havrefras foran dem og et glas sødmælk. Det bliver nedstirret lææænge, så nipper de lidt til det, og så vender den ene tallerknen på hovedet, så mælken sejler ud på bordet, og i samme sekund gør den anden det, mens de råber "Hov se".
Jeg siger NEJ, skubber skålene væk og rejser mig for at hente en klud, og imens får koppen så en tur hen ad bordet. Sådan fortsætter det, indtil jeg konkluderer, at nu gider jeg ikke mere, og så fjerner jeg det hele, og ofte får de ikke ret meget mad, i øvrigt siger de ofte "ned ned" i samme sekund, de er blevet sat i stolene, eller også kravler de selv ned (sidder i Trip Trap).
Sådan er det ...
... stort set ved hvert måltid i øjeblikket.
Den der vane med at vende tallerknen og koppen på hovedet er ved at drive os til vanvid - vi har prøvet at sidde og holde fast i tallerknen, men så bliver de bare sure over det og spiser ingenting.
Om aftenen sidder de øvrigt og råber på deres sut i samme sekund, de er blevet sat ind til bordet, hvilket også er mega irriterende.
Af ovenstående grunde kan vi ikke spise middagsmad sammen pt, for far og mor får ingen mad - vi stormer rundt efter papir og klude, prøver at gribe service, der flyver rundt i luften og prøver at vaske tomatsovs af væggen, før den er blevet permanent flamingofarvet, så vi spiser, når de er puttet i seng, vi sidder dog med dem med et glas og holder dem med selskab.
I vuggestuen spiser de altid godt og spiser ikke lige så grimt....
Vi synes ikke, det er særlig hyggeligt, og selv om vi er pænt tålmodige, så er det altså svært at blive ved at acceptere det der ufrivillige madcirkus.
Da de spiser meget lidt ved måltiderne, bliver de altid tilbudt lidt tykmælk med havregryn på og evt lidt banan før sengetid, og det vil de ofte gerne have.
Hvad gør vi med madsituationen - vi har brug for gode råd, vi vil så gerne gøre det til en rar oplevelse - at spise sammen.
Mange hilsener fra
Tvillingemoren
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.