Brev:
Gider ikke flaske om dagen

Kære Helen
Vi har før benyttet os at dine gode råd og nu prøver vi igen.
Som skrevet før har vi en dreng på nu knap 7 mdr, som dog er født 9 uger for tidligt. Han var 1114g da han blev født, men vi har aldrig haft nogen udfordringer med hans vægt - dette på trods af behandlings krævende reflux og gylp.
Han er nu ca. 63cm og 6500g - så han følger sin kurve meget fint.
Han er en utrolig glad og livlig dreng. Han bruger meget krudt når han er vågen, både fysisk og verbalt og lader til at udvikle sig som han burde.
Da jeg ikke havde meget mælk, er han blevet flasket fuld tid siden oktober - med Enfamil AR og det har der umiddelbart ikke været de store problemer med. I slutningen af november begyndte han at afvise flasken og vise tydelige tegn på at han var klar til skemad. I samråd med min sundhedsplejerske startede han stille og roligt op med grød og mos midt december og han er meget begejstret for det. Vi er nu oppe på 3 måltider og det er gået rigtig godt... med skemaden. Han interesse for flasken er dog meget faldende - om dagen. Han spiser sjældent mere end 50-60ml pr. flaske om dagen, hvorimod om natten sluger han snildt 170-200ml.
Vores dag ser ca. således ud:
Kl.6 - Flaske ca. 140ml
Kl.8.30 - Grød med frugtmos og vand
Kl. 11 - Flaske ca. 50-60ml
Kl. 13.30 - Grønsagsmos og vand
Kl. 16 - Flaske ca. 50-60ml
Kl. 18.30 - ...
... Grønsagsmos, frugtmos og vand
Kl. 22 - Flaske ca. 170ml
Kl. 02 - Flaske ca. 200ml
Det skal lige nævnes at jeg prøver Enfamil i både grød (ca. 70ml) og mos (ca. 20ml).
Vi tænker jo at han ikke får nok mad i løbet af dagen og så kompensere om natten, så nu kommer spørgsmålet - Hvordan får vi vendt denne rytme...???
Hans søvn har på ingen måde ændret sig efter at han er begyndt på skemad. Han sover meget uroligt og flagre meget med armene (ligesom at han øver sig på selv at tage sutten ud og ind), hvilket betyder at han bliver svøbt meget. Selv ikke når han har spist om natten oplever vi at han sover tungere eller længere. Han vågner derimod op skrigende på mad, som han var blevet sultet i flere dage.
Vi ville jo meget gerne at han fik en roligere søvn og uden så mange afbrydelser - men når han ikke vil spise mere om dagen, er vi virkelig på bar bund.
Det er vores oplevelse at det er flasken han ikke gider og vi har prøvet forskellige stillinger, sutter og underholdningen - det ender i skrig og skrål.
Til sidst er vi begyndt at blive lidt bekymret for om at nu optager alt det han skal. Han får sin jern og d-vitamin som tilskud, derudover laver jeg alt maden selv. Men den sidste uge har han skidt 3 gange om dagen - normal afføring. Han virker på ingen måde svækket - men vi synes måske det er lidt voldsomt.
På forhånd tak.
De bedste hilsner
Rikke
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.