Svar: Sovevaner ændret drastisk
Hej med dig
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er helt normalt, at din datter har brug for 2 lure dagligt og derfor er det super godt, at hun får sin formiddagslur.
Det vil jeg foreslå at I holder fast i og derudover vil jeg forslå dig at tale med dagplejer om, hvorvidt din datter måske kunne få lov til at sove lidt senere middagslur. Det vil nemlig være rigtig godt, hvis hun kunne sove lidt senere på dagen, fordi hun så naturligt bedre ville kunne holde sig vågen og komme i seng i ordentlig tid.
Som det er hos jer i øjeblikket, så bliver eftermiddagen for lang og lillepigen så træt at hun er nødt til at powernappe først på aftenen - og når hun gør det, så får hun netop den opvågning om aftenen, hvor hun tydeligvis ikke kan sove og først går i seng kl. 23.
Så mit råd til jer, er altså at arbejde på en lidt mere hensigtsmæssig dagsrytme, som gør at hun ikke behøver sove kl. 17-18 - men kan holde sig vågen.
En plan for dagen ser således ud:
Morgen 6.30: Havregrød, vand eller mælk af kop.
Afleveres i dagplejen
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af ...
... kop.
Formiddagslur
Frokost 11-11.30: Rugbrødshapsere med forskellige smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur kl. 13 og sover her naturligt længere end nu
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, En portion tykmælk med rugbrødsdrys, vand af kop.
Hentes i dagpleje
Før aftensmad: En tallerken med lidt grøntsager, lidt brød eller lignende.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs, vand af kop. Der skal være mad i stykker og moset mad, hun skal spise det samme som dig, have mad der smager af noget. Vand eller mælk af kop.
Bades, leger osv.
Suppleres med en godnatgrød
Flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften eller en gang i løbet af natten: Flaske
Så mit råd er altså at du taler med dagplejer om at få jeres datters middagslur lagt lidt senere, så hun kan holde sig vågen om eftermiddagen og derfor bedre kan sove om aftenen, når hun først er puttet.
Derudover har jeg lidt mere flaske og også lidt mere mad med i min plan :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

