Svar: Græder hvis jeg prøver at vække min dreng
Kære meget trætte mor
Det kan naturligvis ikke udelukkes at det er refluks eller noget andet fysiologisk som spiller ind og derfor er det rigtig godt at du har lægen med på sidelinien.
Men derudover tænker jeg, at det jo er helt normalt at børn på 2 måneder ikke har nogen rytme. Rigtig rytme begynder børn ofte først at få i 3-4 måneders alderen og først når de også begynder med skemad og begynder at spise på faste tider i løbet af dagen, vil de naturligt også sove på mere faste tidspunkter og på den måde kommer der på sigt mere og mere struktur.
Det du kan gå ud fra er, at din dreng har brug for at sove ca 15 timer i døgnet og det kan være fordelt lidt forskelligt, men vil ofte være meget passende fordelt sådan, at han sover f.eks. 5 timer om dagen og 10 timer om natten. Det betyder naturligt også at hvis han sover hele formiddagen væk, så er der naturligt ikke plads til særlig meget søvn sidst på dagen og derved bliver han hurtigt overtræt og mere grædende og pylret.
Det lyder for mig som om at det hele starter allerede om morgenen og at rytmen om dagen ofte bliver ødelagt, fordi I kører af sted til børnehaven hvor lillebror så falder i søvn og sover lææænge ...
Er det muligt at far ...
... f.eks. kunne aflevere storebror i børnehave i en periode, så lillebror ikke falder i søvn under transporten, men så I naturligt kan arbejde på en mere hensigtsmæssig rytme for ham?
Er det evt. muligt at I kunne køre med barnevognen til børnehave og så evt. lade storebror blive afleveret lidt senere? Det kunne have den effekt, at lillebror kunne blive puttet til en mere rigtig formiddagslur, han kunne sove i sin barnevogne i stedet for i autostolen, han ville kunne sove hvor han nu faldt i søvn og skulle ikke flyttes undervejs og når I var hjemme igen, så kunne du tage ham ind fra haven, give ham det skift der i sig selv ligger i det, du kunne skifte ham, give ham mad osv. På den måde kunne du igen forsøge at skabe en rytme, hvor han naturligt får perioder hvor han er vågen og perioder hvor han sover.
Mine tanker går altså på at du skal forsøge at tænke dagen ind i perioder, og her perioder hvor lillebror er vågen og perioder hvor han sover, så tingene bliver mere adskilt. Det kan være en mulighed at indføre et bad om formiddagen, fordi han naturligt vil være vågen i den periode han bades, herefter kan han så få mælk og blive puttet til en ny lur.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

