Svar: Sengestørrelse
Kære D
Størrelsen på jeres tremmeseng lyder som en gennemsnitlig seng til børn og de fleste børn behøver ikke en større seng før de er omkring 2½ år. Her kan man så skifte til en juniorseng, som måler ca 75 x 150 cm.
At juniordynen virker stor i tremmesengen er helt normalt, og for at give jeres dreng lidt mere fysisk ro, så kan I forsøge netop at putte ham med juniordynen. I kan f.eks. bukke den rundt om hans ben, så han ligger med fødderne på den eller I kan forsøge at bukke den rundt om madrassen i fodenden, så den ligger lidt mere fast og ikke så let sparkes af. Netop det at han mærker den lidt større dyne omkring sig, kan være med til at give lidt mere ro.
Han har naturligt en stor fysisk uro i kroppen, fordi han motorisk er rigtig godt igang. Han kravler, ...
... rejser sig og begynder så småt at gå rundt og derfor har han svært ved at ligge stille og lade roen kommer over sig, når han først skal sove. Han skal have lov til at finde en stilling, som er rar for ham at ligge i og det er helt okay, at han bruger lidt tid på at tumle rundt, før han kan falde i søvn.
Nogle børn søger derfor også naturligt op mod sengegavl eller ud mod sengens sider, fordi det at mærke sengen, gør at de finder ro. Dette taler jo også for at man ikke skal skifte til en større seng ...
Nogle børn kan faktisk også i denne alder have glæde af en sengerand, fordi den skærmer dem og hjælper dem til ro og i hvert fald sikrer, at de ikke banker hovedet ind i tremmerne, når de tumler rundt ...
Håber mine tanker kan bruges lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor

