Svar: Sovevaner, vuggestuestart og amning
Kære Mor
Åh altså ... når jeg sidder her og læser, at jeres dreng skal i vuggestue, kastes ud i at sove med 36 andre børn på en stor stue og skal udsættes for den store omvæltning det er - især taget i betragtning, at han er født med hjerneskade og du samtidig fortæller at han motorisk ikke følges ad i venstre og højre side, først er begyndt at kravle, ikke kan stå uden støtte osv. - ja så synes jeg godt nok der er noget galt. Det kan da ikke passe!
Hvad er det for noget med at "kommunen har smækket pengekassen i"? Hvad siger de på sygehuset? Bliver han ikke fortsat fulgt i børneambulatoriet, der hører til børneafdelingen?
For mig lyder det altså som om at jeres dreng har brug for mere ro omkring sig, brug for måske at være i dagpleje, netop fordi han har det bedst i mindre enheder og med mindre larm og brug for at være et sted, hvor han kan få ekstra støtte ...
Hvis muligheden er vuggestue, så lyder det for mig som om at han har brug for ekstra støtte der. Brug for at der bliver ansat en person, som hjælper ham i dagligdagen ...
Hvem følger ham? Vurderer ham? Hvor er fysioterapeut, ergoterapeut, sundhedsplejerske, socialrådgiver, læger osv. henne i billedet i jeres lille familie? og hvad siger pædagogerne, lederen af vuggestuen - men hun, at de er gearet til at tage sig af jeres dreng, som jo lyder til at være en dreng med særligt behov?
Det er ikke for at sygeliggøre din dreng, men han skal naturligvis have den bedst mulige støtte ... :)
Med hensyn til morgenamning, så kan du jo bibeholde denne, når I er hjemme og det passer og i hverdagen, hvor I skal tidligt op og det ikke kan fungere, må den springes over. De to øvrige amninger synes jeg er fine at beholde, det vil ...
... være ekstra dejligt for jer begge at mødes netop med amning, fordi I nu skal være adskilt i løbet af dagen.
Med hensyn til søvn og at sove ude - hvis begrundelsen er, at han ikke kan sove ude til sommer, fordi de andre børn vil larme for meget, så synes jeg ikke det holder. Derfor kan de jo stadig godt putte ham udenfor nu, han kan evt. have sin egen barnevogn med og sove i den, fordi den er tryg og genkendelig. Om 2-3 måneder, når de andre begynder at komme mere ud, så kan de så ændre rutiner, men så har han jo netop også vænnet sig mere til at være i vuggestue, kender pædagogerne og vil måske derfor så også bedre kunne finde ro indendøre...
Hvis problemet med at sove ude, hænger sammen med at der så skal være en pædagog ude, som kun holder øje med ham og det har de ikke ressourcer til, så er problemstillingen jo en anden, men det er ikke den forklaring du har fået ... så jeg synes du skal tale med dem om, at han sover bedst ude, som det er lige nu.
Der er ingen tvivl om at han har brug for meget søvn og det kan sagtens hænge sammen med hans hjerneskade og det faktum at han bruger enorme ressourcer på at udvikle sig i hverdagen. Han bliver naturligt træt og skal naturligvis have lov til at sove - og dette ekstra behov skal der også være plads til i vuggestuen, det er jo blandt andet derfor det er så vigtigt at de er normeret til at tage sig af ham, fordi han er et barn med et særlig behov ...
Jeg kan godt forstå du er frustreret, jeg kan til fulde sætte mig ind i de følelser du har og jeg krydser alt hvad krydses kan, for at I og især jeres lille dreng, får den støtte og den hjælp han har behov for. Lov mig at du gør, hvad du kan for det :)
Knus herfra og rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

