Annonce

Annonce

Brev:

Min søn er så vred


29. januar 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 11 mdr.

Min søn er så vred

Hej Helen,

Så blev det min tur til at tilmelde mig - jeg er så frustreret og bliver nødt til at bede om din hjælp...

Min søn som fylder 3 år til marts, er utroligt vred og ked af det hele tiden. Faktisk er det efterhånden sjældent, at vi har en hyggelig stund.

Det er sjældent han græder rigtigt med tårer og alt det - han skaber sig bare, hopper rundt i raseri, vil altid det stik modsatte af, hvad vi andre vil, råber, skriger og klynker over stort set alt.

Jeg ved, at man kan have en tendens til kun at se det negative, når man er frustreret som jeg er, og det er jeg meget bevidst om, så jeg prøver trods alt, at få det bedste ud af det hver dag.

Jeg er desværre nået der til, hvor jeg næsten ikke orker mere.
Han er lige startet i børnehave d. 3. januar - dog i en integreret institution hvor han allerede kender både børn og voksne.

Han er generelt meget dårlig til at tage afsked - han har grædt næsten hver dag, siden han startede i vuggestue - og det gør han fortsat i børnehaven. Der går kun 5 min. efter jeg har afleveret ham, så er han glad igen og har en god dag og leger med de andre.

Når min mand så henter ham og kommer hjem med ham, er den gal igen. Råben, skrigen og klynken - gider ikke spise maden, gider ikke i bad, eller have nattøj på og børste tænder. Gider ikke lege, ...


Annonce

... læse, eller gå tur. Generelt enormt trodsig. Det ene øjeblik må vi ikke tale til ham, og det næste øjeblik vil han hænge - uanset hvad, altid med klynken eller raserilyde.
Det har efterhånden stået på i mange måneder, desværre bliver det værre og værre hele tiden.

Vi har prøvet at være overbærende, trøstende, bestemte, anderkendende, afledende og alt det andet vi har læst/hørt man skal være, men INTET virker. Engang imellem har jeg fået så meget nok, at jeg har råbt og skreget - dog vil jeg pointere, at det bestemt IKKE er den metode, der præger hverdagen!

Han vågner også ofte om natten og kalder på mig (det er for det meste kun mig der er god nok) og siger han savner mig. Der er helt klart noget separations angst inde over.

Vi er en glad familie med mor, far og storesøster som på skift er en uge her og en uge hos sin mor. Hende er han heller ikke spor sød ved på trods af at han tit siger han savner hende, når hun ikke er her.

Vi har faste rutiner og laver generelt mange sjove og spændende ting med vores børn, men det er efterhånden ikke en mulighed at tage ham med ud, for det bliver med 99,9 % sikkerhed, en fiasko.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op???
Nogen gange tænker jeg, om der er noget galt med ham....

Jeg håber du har et godt råd!!

Kærlig hilsen
en meget træt mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex

Ruske

Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.

Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Åhh, det er altså skønt at starte ugen med et svar fra dig ;) Tusind tak!

Og ha en rigtig god uge

Fra en førstegangs mor


Annonce