Svar: Mors sprog
Kære Idas mor
At blive mere glemsom, søge efter det rigtige ord eller måske ligefrem begynde at 'vrøvle' vil for mange kvinder være helt normalt i forbindelse med en fødsel og det at blive mor. Det er det, man kalder for ammehjerne og det er naturligt at man pludselig føler sig glemsom i en grad, man ikke oplevede før man fik barn.
Det ligger naturligt i os, at vi er nødt til at holde fokus 100 pct på det lille barn og det lille barns overlevelse og derfor er intet andet vigtigt. Andre ting i hverdagen, husker vi ikke på, men alt hvad der vedrører barnet har betydning. Ting der er mindre vigtige end barnet bliver derfor placeret i et mindre aktivt område af hjernen.
Hormoner spiller ind og især østrogen-niveauet går fra at være meget højt sidst i graviditeten til at være nærmest ...
... ikke-eksisterende efter fødslen. Østrogen spiller blandt andet en rolle for at der sendes signaler rundt i hjernen, idet østrogen påvirker hjernes neurotransmittere.
Og så betyder det også noget at man er træt. Forskerne mener at kvinder i gennemsnit mister op til 700 timers søvn, hvilket svarer til to timer hver nat, det første år. Når man er træt så er det svært at huske og netop det at få sovet, har betydning for lagring og bearbejdelse af de ting vi har oplevet i hverdagen. Vi bliver normalt klogere af at sove, men når søvnen afbrydes hver nat, så mister vi koncentrationsevnen og kan altså blive mere glemsomme.
Hvor længe man er påvirket af dette kan være svært at sige og hvis du er bekymret, så synes jeg det er fint at du lige vender det med jeres læge :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

