Brev:
Vores dreng er vågen i løbet af natten

Hej Helen
Jeg har et spørgsmål angående vores drengs sovevaner. Vores søn nærmer sig de 12 måneder, og har aldrig sovet specielt godt om natten. Lige inden jul, da han var 10½ måneder, havde vi dog en rigtig god periode, hvor han sov fra ca. 19.30 til midnat, hvor han fik en flaske og herefter sov til næste morgen.
Men så blev det jul og han blev syg af nogle omgange og det ødelagde fuldstændig den gode rytme, og selvom han ikke er syg længere, så har vi ikke kunne komme tilbage til den igen.
Hans normale dagsrytme ser således ud:
Han vågner mellem kl. 6-6.30 og ved 7-tiden får han morgenmad (havregrød af 1,5 dl gryn) og mælk eller vand i kop. Nogle gange må vi vække ham om morgenen – vil vist hellere sove videre, men det hænger jo nok sammen med, hvor meget han har sovet om natten – se nedenfor.
Mellem kl. 7.30-8.00 bliver han afleveret i dagpleje, her sover han en time om formiddagen og så får han frugt til mellemmåltid.
Kl. 11.30-12.00 får han frokost og herefter sover han eftermiddagslur. Det er meget forskelligt, hvor længe han sover – som regel sover han 1,5-2,5 timer.
Når han vågner får han eftermiddags-mellemmåltid, og vi henter ham igen kl. 15.30-16.00. Han er som regel sulten om eftermiddagen, så når vi kommer hjem får han en banan med lidt yoghurt eller en bolle.
Ved 18-tiden spiser vi aftensmad og han får det vi spiser – det er ret forskelligt hvor meget han spiser til aftensmad.
Herefter putter vi ham som regel ved 20-tiden. Han kan altså sagtens holde sig vågen i 5-6 timer sidst på dagen.
Når han skal sove får han en flaske, og så ligger han og roder rundt i sengen et stykke tid og falder herefter som regel til ro. Nogle dage vil han tydeligvis ikke sove. Rejser sig op i sengen, griner og kaster sig rundt i dynen og triller rundt. Men på det tidspunkt kan han sagtens have været vågen i 5-6 timer, så vi synes jo at han burde være træt, men han virker ikke sådan.
Det skal lige tilføjes, at han er en meget glad og aktiv dreng. Han kravler rundt og går rundt ved møblerne og sidder stort set aldrig stille, så det er ikke fordi, han ikke får ...
... brændt krudt af i løbet at dagen.
Når han så først sover, så sover han som regel en 4-5 timer, hvor han måske lige skal puttes med dynen en enkelt gang og have sit puttedyr og måske en sut.
De sidste par uger er vi så kommet ind i en rigtig træls rytme med ham. Mellem kl. 1 og 3 vågner ham som regel og er klar til fest. Nogle gange står han op i sengen og griner og vil tages op, andre gange græder han lidt. Nogle gange kan vi lægge ham ned og få ham til at sove videre, men han vil så typisk vågne en del gange i løbet af resten af natten. Andre gange vil han bare ikke sove igen – der går måske 1-1,5 time inden han sover. Han er som regel ikke ked af det - ligger bare og roder rundt i sengen.
Vi har en madras på hans værelse, hvor vi ligger med ham, for at vi ikke skal sidde ved siden af hans seng, så lang tid midt om natten….. Han får lidt vand af en kop, så vi er sikre på, at han ikke er tørstig. Jeg har også prøvet at give ham grød, inden han skal sove, så vi er sikre på, at han er ordentlig mæt, men han spiser så meget til aftensmad, at han tydeligvis ikke er sulten på det tidspunkt – han bliver nærmest sur på mig, når jeg forsøger med grøden ved puttetid.
Vi vil jo meget gerne undgå de vågne timer om natten. Vi er efterhånden lidt små-trætte, når vi så skal op og på arbejde næste dag. Dagplejemor har prøvet at tage formiddagsluren fra ham med det resultat, at han nærmest nåede at falde i søvn midt i legetøjet, så det er han vist ikke helt klar til endnu. Han elsker tydeligvis sine dagslure i barnevognen.
Hvis vi lader ham køre sit helt eget løb i weekenden, så kan han snildt sove 2-3 timer til formiddag og så et par timer om eftermiddagen, med det resultat, at han først kommer ud til den sidste lur ved 15-tiden, og så er det jo klart, at han ikke vil sove om aftenen. Så i weekenden tager vi ham op fra formiddagsluren for, at vi ikke ændrer for meget ved hans ”dagpleje-rytme”. Jeg har på fornemmelsen, at han måske sover for meget om dagen.
Det blev til en lang smøre. Jeg håber, at du har nogle forslag til, hvad vi kan gøre for at få nattesøvnen igen.
Hilsen A’s mor.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...