Annonce

Annonce

Svar: Vores dreng er vågen i løbet af natten


2. februar 2011

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære A´s mor

De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de begynder at kunne nøjes med kun en lur dagligt og det lyder som om at det er for tidligt for jeres dreng. Han har stadig brug for sin formiddagslur og sover tilsyneladende godt om dagen.

Der er dog ingen tvivl om at der er en sammenhæng mellem hans dagsrytme og hans nattesøvn og det er for det første vigtigt at han står op og går i seng på samme tidspunkt hver dag - uanset om det er weekend, hverdag, fridage, ferie eller andet. Et fast stå op tidspunkt og et fast puttetidspunkt er en rigtig god idé.

Du skriver, at du har på fornemmelsen at han sover for meget om dagen ... Og det er her rigtig godt, at I netop søger for i weekenden at følge den rytme, som passer til hverdagen og som jeres dreng også har i dagpleje.

I skal også være opmærksomme på, hvorvidt han nogle gange lige når at powernappe, når I kører hjem fra dagpleje om eftermiddagen. Jeg ved ikke hvordan du transporterer ham fra det ene til det andet, men hvis han lige når at falde i søvn, så vil denne lille lur naturligt også kunne give opvågning om natten og gøre at han hellere vil lege end sove.

Også mad spiller ind, men det kan jeg se at du er opmærksom på og det lyder umiddelbart fint det du her fortæller :)

Du skal regne med at han har brug for at sove ca 13½ timer i døgnet, det vil ofte være fordelt således, at han sover en kort formiddagslur på måske bare 45 minutter og en længere middagslur på 2½ time og så sover ca 10 timers nattesøvn. Det kan give dig en idé om, hvad hans behov for søvn gennemsnitligt er :)

Jeg tænker også at alder og udvikling spiller ind og det er helt naturligt at han kan have svært ved at sove, at han drømmer mere, virker mere motorisk urolig og generelt virker mere tryghedssøgende lige nu. Netop i den periode, ...


Annonce

... hvor børn begynder at gå og verden dermed åbner sig for dem, vil de ofte sove mere dårligt. Det er lidt det samme man også oplever i 8-10 måneders alderen, hvor de begynder at kravle.

At han også er i dagpleje, er adskilt fra dig om dagen og stadig er så lille at han ikke kan forholde sig til sted og tid, vil naturligt også påvirke ham.

Og alt hvad han oplever om dagen skal jo bearbejdes i drømme om natten, så natlig uro er normalt for alderen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Børn kan altså i denne alder, godt have en periode om natten, hvor de roder rundt. Nogle gange er de kede af det, har brug for trøst, brug for at mærke at man er der og at de ikke er forladt. Andre gange vågner de og tumler rundt, snakker lidt, rejser sig, sætter sig osv. og det bedste man kan gøre her er at holde fast i at det ikke er legetid men sovetid nu. Derfor er det vigtigt ikke at snakke for meget, men bare gentage "nat-nat", "sove nu", "sshh-sshh" eller lignende og bruge præcis de samme ord, som når han bliver puttet.

Du skriver at I lige nu vælger at ligge hos ham på en madras på gulvet, nogle gange er det en god idé og kan give ekstra ro og hjælpe til bedre søvn, men andre gange er det forvirrende for barnet, og det kan være bedre at sove på hvert sit værelse. I princippet må han jo gerne vågne og tumle rundt om natten i en periode, hvis han har brug for det, og i øvrigt ikke er ked af det, så må du gerne lade ham være ... Det kan også nogle gange sende nogle gode signaler om netop sovetid, at du kommer ind til ham, putter ham igen, forklare at det er nat og han skal sove, kærtegner ham osv. og så går igen.

Du er nødt til at prøve dig frem - men som sagt lyder det som en periode I lige nu må stå igennem :) Og hold fast i de faste putte og stå op tider og de faste rutiner om dagen.

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex

Seng

Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.

Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:

- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce