Annonce

Annonce

Brev:

Håndtering af modgang og konsekvenser


3. februar 2011

Kategori:
Alder:
4 år, 6 mdr.

Håndtering af modgang og konsekvenser

Hej Helen..

Så er det vist tid at indhente noget expert input, inden vi får pip herhjemme... for selvom vores søn på 4½ er en glad ung mand i trivlsel både hjemme og i bh, så har vi stort set dagligt og nogle gange flere ture om dagen... hvor han ind imellem driver os som forældre ud på kanten :s

Skal forsøge at få det så konkret som muligt ned på skrift, men er jo altid svært at beskrive helt som man vil uden det bliver en roman..

Problemet er lidt fra 2 vinkler...

Den ene er at det virker til at han er i fuld gang med at gøre lidt oprør med at det jo er os som forældre der stikker kursen ud.. dvs hvornår man skal have tøj på, ud af døren og hvornår det er ok at spille nintendo.. og det er vel meget normalt nu her at de mere og mere vil selv ?

Issuet er så lidt, at det næsten er konsekvent at han ikke tager tøj på når vi ber ham om det... også selvom vi skal noget han har glædet sig til i 14 dage.. vi har prøvet at lave aftaler med ham, hvis han er midt i noget at så kan han lige gøre færdig og så kommer tøjet efter.. nogle gange virker det, men langt største delen ikke..

Noget af det der virker bedst er hvis man laver lidt sjov.. fx hvem kommer først i tøjet ham eller hans far.. men for det første er det ikke altid en option, og på det sidste er effekten af den også lidt gået af :)

Så der har været nogle ret tilspidsede situationer hvor han simpelt hen har fået tøj på hylende og skrigende, og som konsekvens ikke har fået lov at tage den ting med han ellers skulle have haft...

Men hvor langt frem kan de forstå konsekvens.. for det er langt fra alle gange at man har en ting at tage og ligge væk... kan han fx koble det, at han så ikke får lov til at spille nintendo flere timer senere når han kommer hjem, sammen med den situation man står i i nuet og hvad med forståelse af time-out, det mener jeg at have læst at de først egentligt er gamle nok til senere?

Nogle gange er han blevet så hys, at han er kommet ind på sin seng for at køle ned... hvilket også giver forældrerne en pause til at køle ned i.. for der bliver talt til 10 en del gange, og nogle gange er vi ude i at hæve stemmen.. og man får det bare så skidt bagefter at man bliver så frustreret :(

Det der trykker på vores knapper er, at vi jo kan se på ham en del af gangene at det er for at se hvor langt det går...
Vi synes egentligt det normalt går ok, hvis de får nej til noget så omstøder vi det ikke selvom de bliver sure... men omk det her konsekvens har vi nogle gange hvis det har været en slem tur.. efter han har kølet ned, så kan vi i det fleste tilfælde få en god snak om hvorfor vi allesammen blev sure og bagefter er vi gode venner igen .. og så fx set disneysjov selvom det egentligt har været brugt som mulig konsekvens i kampens hede.. og det kan jo nok være forkert..

Og den vi også har taget os selv i er, at man imens man lige er igang med at få søster i tøjet få overblik over hvad der skal pakkes.. lige siger til ham at han skal begynde at tage tøj på.. og det når man jo uden man får set sig om at sige 4-5 gange.. så vi er obs på nu at skulle ændre lidt retning i hvad vi gør..

Den anden side at problemet er, at han er en til tider meget følsom dreng.. og virker til meget hurtigt at føle sig meget forurettet... og det er så markant at vi ikke lige ved hvad vi skal gøre for at hjælpe ham til at håndtere det ...


Annonce

... bedre... har skrevet om lidt det samme i et tidligere brev.. men det er ikke rigtig blevet bedre selvom han er blevet det ældre..

Det kan være sig et nej på et uventet tidspunkt af os, bedsteforældre og specielt andre.. så trækker han sig væk, den ene skulder op til øret og kigger ud til siden.. og nærmest uansat hvad folk siger og gør, så kan der gå lang tid før han er klar igen..

Virker lidt til at han føler sig uberettiget irettesat.. og vi forsøger at forklare ham at bare fordi folk siger nej, så er det ikke fordi de er sure på ham.. nogle gange har det været fordi han har været ved noget, han ikke har vidst var farligt, hvor han så er blevet forskrækket.. og i det tilfælde kan vi få ham ud af det ved at tage ham op og stille forklare ham hvorfor..

Samme reaktion kommer hvis der er nogen der støder ind i ham eller træder ham over tærerne, når han fx er til gymnastik.. så stiller han sig over og muler i hjørnet, og er ikke til at få igang igen... eller hvis en af trænerne siger hvad han skal gøre og han ikke lige synes det..
Han går meget op i det her gymnastik, snakker meget begejstret om det til alle og glæder sig til at komme afsted.. så vi er lidt diffuse over hvad der sker.. for han går glip af det hele, og sidste gang endte det ud i at han kom under armen og med hjem... hvor han jo bliver voldsomt ulykkelig, og vi kan jo godt mærke at han gerne vil det alligevel.. men noget gør at han ikke lige kan sætte sig ud over hvad han nu synes går ham imod..

Ud af en hel flok på 15 drenge på 4-5 år er han den eneste der ikke helt kan finde ud af at hvis man slår sig, så er det bare op på hesten igen efter man er blevet trøstet.. eller hvis der er nogen der puffer så siger man pyt og suser videre igen..

Vi har set samme mønster på gaden herhjemme til en komsammen.. ud af alle ungerne både yngre og ældre var han den eneste der flere gange kom hylende over et eller andet der ikke gjorde eller gik som han ville det..

Så vi er lidt frustrerede over det, det er jo synd for knægten hvis han ikke kan håndtere det.. for de når snart en alder hvor dem der lige er et år ældre hurtigt kan finde ud af dyrke det, hvis han bliver ved med at være så nem at hyle ud af den :(

Vi har en del gange snakket om, at det jo self er værre når han er træt.. og vi har også forlængst konstateret at vores unger har et stort søvn behov, men det er vores hverdag jo tilrettelagt efter.. og vi synes bare det for meget til at det kun kan være derfor... (eneste aktivitet er gym een gang om ugen)

Vi snakker en del om det her med at håndtere konflikter, og de arbejder i hans gruppe i bh med Trin for Trin.. den med at trække vejret og tælle til 10, og bagefter snakke om hvorfor man blev sur..

Generelt er han rigtig god til at fortælle om fx hvorfor han bliver ked af det.. men det virker det at det er sværere at gøre når han er blevet sur over noget..
Og vi som forældre er rigtig meget i tvivl om hvad vi kan forvente af ham, han er trods alt kun 4½... nogle ting er han bare så langt fremme med, at jeg tror det snyder os desværre.. og vi vil jo gerne kunne hjælpe ham..

Synes normalt vi kan håndtere lidt af hvert, men lige nu har vi mødt muren... så vi vil vente utålmodigt på dit input ;)
Og skriv endelig hvis noget ikke giver mening, selvom det blev en roman er det svært at få det hele med..

På forhånd tak
De frustrerede :)

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Tisser i sengen

Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.

Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.

Langt de fleste børn vokser...

Læs mere i Babylex

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce