Svar: Sushi - 0 mdr.
Kære LL
Når man er gravid og når man ammer, må man gerne spise sushi. Og der skulle normalt ikke være problemer med at spise sushi, når du er på restaurant. Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før salg.
Det er vigtigt at fryse rå fisk ned til -20 C i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Når man er gravid og spiser Sushi, skal man være særligt opmærksom på anbefalingerne om at holde igen med de store rovfisk. Tun, som ofte bruges i sushi, er en rovfisk. Du kan roligt spise op til 100 g. rovfisk om ugen, hvilket svarer til 5-6 stk. tun-nigiri eller ca. 20 stk. california rolls med tun, da fisken kun udgør en lille del af sushi-rullen.
Det er dog en god idé at gå efter forskellige sushi-varianter, fordi du på den måde får flere forskellige ...
... vitaminer og mineraler fra forskellige fisk.
Sushi er sundt, det har et lavt indhold af kalorier og fisk indeholder proteiner, der er nødvendige for opbygning af muskler og derudover de vigtige omega-3 fedtsyrer. Omega-3 fedtsyrer er først og fremmest vigtige for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse). Undersøgelser viser også at fedtsyrerne har betydning for ikke at føde for tidligt og betydning for at barnets fødselsvægt er normal.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit barn. Det gælder også efter fødslen, hvor omega-3 fedtsyrerne vil gå via modermælken over til barnet.
Sushi indeholder også ofte tang og netop i tang er der også mange gode mineraler og vitaminer. Det er sundt for både hud og hår.
Så god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

