Svar: Vågner konstant - 7 mdr.
Kære Camilla
Din dreng kommer forholdsvist tidligt i seng og måske er det nødvendigt, fordi han står tidligt op? Men umiddelbart kunne det godt lyde, som om at I skal have ændret lidt på dagsrytmen og dermed på tidspunkterene for søvn og mad om dagen ...
Mit forslag til en dagsplan til et barn på 7 måneder ser således ud:
Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden flaske
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca 13-13.30
Eftermiddag 16: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød ...
... eller fisk, ris med sovs, kogte stykker blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop. Udgangspunktet er den mad I andre spiser.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig
Der indgår normalt 4 flasker dagligt i denne alder og de ligger meget fint placeret tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Derudover 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider og så en rytme med to lure dagligt, hvor sidste lur stopper før kl 16. Dette giver en god rytme for både dag, aften og nat og sikrer hos jer sandsynligvis også mere ro om aftenen og bedre søvn :)
Så hos jer lige nu formoder jeg at det handler lidt om at rytmen om dagen måske skal ændres lidt - håber ovenstående plan hjælper dig videre på vej :)
Fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.
Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)
Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)
Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder

