Annonce

Annonce

Svar: Er det en fase? - 6 mdr.


8. februar 2011

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære meget bekymrede mor

Nu ved jeg ikke helt, hvordan du har brugt "godnat og sov godt", men jeg er ikke tilhænger af dens metoder og har derfor skrevet bogen "Sådan får du dit barn til at sove!", hvor jeg fortæller, hvordan man lærer sit barn at falde i søvn på en tryg og dejlig måde - og uden at græde sig i søvn ...:)

Jeg kan ikke udelukke, at jeres datter lige nu græder så meget som hun gør og protesterer så meget over at blive puttet, fordi I netop har brugt "godnat og sov godt". Bruger man denne, så handler det jo meget om ikke at tage hende op, når hun græder, men holde fast i at hun skal sove og blive liggende, hvor hun er - og det kan naturligt give hende en erfaring med, at det at falde i søvn ikke er noget rart og derfor oplever I nu, at hun græder hjerteskærende i op til 1½ time ...

Når det er sagt, så vil det naturligvis også spille ind, at hun har været/er syg. Det kan ikke udelukkes, at hun har ondt i ørerne eller af anden grund følder det ubehageligt at blive lagt ned og det vil også være helt naturligt, at hun søger dig lidt ekstra og har brug for ekstra meget fysisk kontakt og nærhed.

Du fortæller at hun sover to lure dagligt og det lyder meget fint for hendes alder, jeg har tidligere sendt dig en plan, som du kan følge og som giver et overblik over hendes behov for både mad og mælk med den alder hun har nu. Du skal her naturligvis være opmærksom på at hun godt kan sætte mælkebehovet lidt ekstra op, fordi hun lige nu ikke er helt rask.

At der er en regel om at hun ...


Annonce

... skal puttes efter 3 gab uanset, hvor længe det er siden hun sidst har sovet ... nej. Din datter kan sagtens gabe, fordi hun keder sig og have brug for at du leger med hende, pludrer, bærer hende rundt, tumler med hende eller andet - hun behøver ikke gabe, fordi hun nødvendigvis er træt. Bliver du i tvivl, kan det nogle gange være udmærket at se lidt på klokken og ikke kun på hende - igen jvf. planen jeg tidligere har sendt.

Når børn protesterer over at skulle sove, kan det jo naturligt også handle om at de puttes for tidligt og ikke er parate og ingen af os kan sove på kommando - det kan hverken børn eller forældre.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Forestil dig at der kører et søvntog og at det drejer sig om at springe på toget, når det holder ved perron. Misser man et tog, så er man nødt til at vente til næste søvntog kommer forbi og misser man også dette, så må man vente på det næste. Nogle gange kører togene med 20 minutters interval, andre gange er der 40 minutters drift og I skal forsøge at nå toget, når det er der.

Det vil sige, at hvis I putter jeres datter i seng og hun tydeligt ikke er træt nok til at sove, at I ikke har ramt søvntoget, da det var der, ja så nytter det ikke noget at lade hende blive i sengen i 1-1½ time, så kan I ligeså godt tage hende op, tage hende med ind i stuen igen og så vente på at næste søvntog kommer forbi. Det tager så ofte 20 eller 40 minutter og her må du så prøve at putte hende igen. Alt andet giver kun gråd og unødigt frustration.

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Efterveer

Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.

Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...

Læs mere i Babylex

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce