Brev:
Sover for få timer om natten

Kære Helen
Tusind tak for alle dine gode og meget brugbare svar.
Vi har nu ENDELIG (for ca. 3 uger siden) taget tyren ved hornene og givet sønnike en kold tyrker med bryst om natten. Hold op for en kampzone i en tre nætter, og så lige en ny mini-krig da han skulle til at sove i sin egen seng igen (under afvænningen måtte vi ligge og holde på ham i vores seng). Vi troede aldrig det skulle lykkes, og hold op hvor han har SKREGET og skreget, men det var det hele værd.
Hans appetit (på rigtig mad) er eksploderet og det er er bare en fornøjelse. Han virker også til at trives fantastisk godt, så det var uden tvivl det rigtige for alle parter.
Nu er problemet at han starter dagen ca. kl. 5. Han er tydeligvis utrolig træt men rejser sig hele tiden op i sengen og græder. Vi må ty til at gå rundt med ham på armen, så falder han straks i søvn, vi ligger ham ned, stryger på ham, nynner osv. Så sover han, men så snart vi selv har lagt os tilbage i sengen, så starter det forfra. Ofte står en af os så op med ham 5.30, men det er ærlig talt lidt for tidligt, ikke bare for os, men også for ham, han virker træt og klatøjet.
Han er jo meget sulten om morgenen, men alligevel tror jeg ikke at sult og tørst er hele forklaringen. Efter en tår vand og en lille bid banan (mens jeg gør mælk og havregrød klar) er han nemlig ok tilfreds.
Her er hans dagsrytme pt:
Ca. kl. 6.30 (eller før!): havregrød, mælk af kop.
Formiddagsmad: brød med ost, banan.
Ca. kl. 9: kort lur, vi vækker ham efter ca. 45 min hvor han normalt har sin naturlige ”lille opvågning”
Tilbyder ham igen lidt at spise, frugt eller brød.
Kl. 11.30-12: frokost; varm mad (fx pasta med grønsagssovs og omelet, ris og grønsagsfrikadeller og humus)
kl. ca. 13.30: sover igen; nu ca. 1,5 time
Efter opvågnen spiser han gerne en masse frugt og evt. lidt brød eller lignende og drikker en lille kop mælk.
Kl. 18; aftensmad, af vores mad og så fylder vi oftest efter med ris- eller hirsegrød med ...
... frugt som ”dessert” for at fylde ham godt op til natten.
Kl. ca. 20: puttes til natten med en amning (døgnets eneste). Han drikker godt her!
Alt i alt synes jeg ikke han sover nok – tænker at det er for lidt for hans alder at sove ca. 11 timer i døgnet? Og det er hårdt for mig at gå i seng kl. 21 og stadig være helt smadret fordi jeg stadig er oppe min. 3 gange hver nat og ligge hånd på ham og ”shhh’e”, og så skulle op kl. 5, som er der både min mand og mig sover bedst og tungest!
Det er selvfølgelig meget bedre end at amme hele natten som før, men har du noget forslag til hvordan vi kan få ham til at sove flere timer om natten? Vi har forsøgt med at skære ham ned til én lur om dagen, men det er jo svært at holde ham gående til længere end MAKS 11.30 (når han har været oppe så tidligt) og vi kan ikke få ham til at sove mere end 1,5 time lur (en sjælden, sjælden gang 2 timer). Det betyder tidligere aftenputning og endnu tidligere natmorgen-uro!
Han sover inde hos os - så vi prøver selvfølgelig at sige shhh osv fra sengen, men som regel skal vi hen og holde på ham. hvis han er nået at blive rigtig ked af det og har rejst sig op, så er det som regel kun en tur på armen der hjælper.
Jeg ved at det er en "dårlig" søvnassociation at falde i søvn i favn, men han er meget, meget tryghedssøgende og lidt af en "abeunge" (kærlig ment), også på dagstid. jeg opfatter derfor at han har brug for den nærhed, særligt nu hvor han ikke længere kan ligge ved brystet hele natten.
Han er dog også en meget bevidst kommunikerende dreng, som fx. straks ryster bestemt på hovedet eller bruger "slut-tegnet" hvis der er noget han ikke (længere) vil.
Jeg vil også lige tilføje at der ikke i øvrigt er sket ændringer i hans hverdag siden vi indførte ammestop. Han er i øvrigt en glad og meget aktiv dreng, går endnu ikke selv, men med alt muligt; fra gåvogn til kufferter og vasketøjskurv.
Håber du kan hjælpe,
Kærlig hilsen
De ikke særlig morgenfriske forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre