Annonce

Annonce

Svar: Gråd ved putning og mange opvågninger om natten


21. februar 2011

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Claras mor

Tak for dit brev og velkommen til. jeg kan se at du har læst lidt om alder og udvikling og derfor godt ved lidt om den separationsfase din datter lige nu går igennem. Meget fint, så behøver jeg ikke tale en masse om dette :)

Derimod vil jeg fortælle lidt om hvad jeg tænker er realistisk hos jer, så du ikke stiller større krav og forventninger end nødvendigt, for det får ingen af jer noget godt ud af.

For det første vil de fleste børn nu begynde at kunne nøjes med 2 amninger dagligt, og det vil normalt være sådan at det er amningerne om dagen der forsvinder først. De to amninger der er tilbage, vil ofte ligge aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen.

Hos jer, er der ingen amninger i forbindelse med putning om aftenen? Det er sandsynligvis fordi du har læst, at din datter ikke må falde i søvn med brystet i munden, men det er stadig helt naturligt at hun ammes inden hun skal sove. Amningen fylder hende godt op med mælk i maven, men den giver hende også en ro, den er med til at få hende ned i gear, der sættes en masse oxytocin igang som gør hende afslappet og parat til at sove. Derfor er det naturligt at hun ammes inden sengetid og jeg synes faktisk du skal begynde på dette.

Derudover fortæller du at hun sover godt, hvis hun kan være i din favn, hvorfor du efter gentagende forsøg med at lægge hende i egen seng, ender med at tage hende op og gå rundt med hende og vugge hende - og det lykkes hver gang :)

Det er nærhed og tryghed din datter har brug for og mit forslag er, at du ammer hende ved at ligge dig med hende i din seng, og inden hun så sover helt, så slipper hun brystet, kigger på dig, triller om på siden og falder i søvn. I første omgang kan hun blive i din seng og så kan du amme hende sen aften inden du selv går i seng og derefter flytte hende til egen seng. Men stille og roligt skal hun naturligvis ammes og så flyttes til sin seng og falde i søvn der.

Men netop fordi hun lige nu forbinder sin seng med noget som ikke er rart, netop fordi hun lige nu bliver så ked af det, når hun skal sove, er det utrolig vigtigt at du får givet hende en erfaring om at det at falde i søvn atter er trygt og rart og derfor mit forslag. Du er nødt til at tage tingene i etaper lige nu, så der atter kommer ro på, og derefter må hun så lærer en ting af gangen.

Derudover skal du være bevidst om at der kører et søvntog og at det handler om at springe på toget, når det holder ved perron. Hvis man ikke når toget, når det er der så er man nødt til at vente til næste søvntog kommer forbi og misser man også dette, så må man igen vente på det næste. Nogle gange kører togene med 20 minutters interval, andre gange er der 40 minutters drift og I skal forsøge at nå toget, når det er der.

Det betyder, at hvis du er ...


Annonce

... en time om at putte din datter og hun tydeligt nok ikke er træt nok til at sove, så har I ikke har ramt søvntoget, da det var der. Og derfor nytter det ikke noget at lade hende blive i sengen i 1 time, så kan du ligeså godt tage hende med ind i stuen igen og så vente på at næste søvntog kommer forbi. Det tager så ofte 20 eller 40 minutter, hvor du så må prøve at putte hende igen.

Det er frustrerende for jer alle at bruge så lang tid på putningen hver aften og det hun lærer af det er netop at putningen er forbundet med at rejse sig, lave sjov og ballade og netop trække tiden - i stedet for en rytme, hvor hun puttes og sover inden for et kvarter :)

Det lyder dog som om at du allerede er bevidst omkring det, men du skriver samtidig at du forsøger igen 15-20 minutter efter og måske er det ikke nok hos jer ... Det spiller nemlig meget ind, at hun ofte sover lang formiddagslur fordi eftermiddagsluren så også kommer til at ligge meget sent og dermed påvirkes også puttetidspunkt om aftenen.

Til sidst vil jeg lige sende dig en plan, som jeg foreslår den ser ud med den alder din datter har nu:

Morgen 7.30-8: Havregrød, sødmælk af kop.

Formiddag 9.30: ½ havregrynsbolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud og d-vitamin - det er en fordel at give dette sammen med frugt, da det fremmer optagelse og mælk hæmmer)

Formiddagslur

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med grøntsagsmos og/eller kogte grøntsager i stykker. Du må også meget gerne give varm frokost i form af ris, pasta, kød, fisk, sovs osv. Vand af kop.

Tilbydes en kop sødmælk og lidt frugt. Hvis du gerne en overgang vil bibeholde amning om dagen, så skal den ligge inden middagsluren.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Puttes til middagslur

Eftermiddag 16: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, mysli eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær. Vand af kop.

Aften 18: Aftensmad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs. Almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, laks, fiskefilet, fiskefrikadeller osv. Der skal være mos og mad i stykker. Vand af kop

Bades og gøres klar

Godnatgrød, evt. med lidt frugtmos som nu.

Ammes og puttes til natten ca kl. 20.30, måske senere - tidspunktet kan variere efter hvor lang en middagslur hun tager. Det kan godt være at hendes reelle puttetidspunkt først er kl. 21, når hun nogle dage sover 3½ time samlet i dagtimerne ...

Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes

Du kan forsøge enten at amme kl. 24 og her amme fra begge bryster for at fylde hende ekstra godt op, eller du kan lade hende vågne af sig selv og få mælk, når hun umiddelbart selv viser behov.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vådservietter baby

Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.

Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.

Overvej også, om...

Læs mere i Babylex

Klapvogn - køb af klapvogn

Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.

En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce