Svar: Urolige morgener
Kære Sine
Tillykke med det fine navn, Maximus :)
Når vi sover, så bevæger vi os igennem forskellige faser af søvn. Vi sover let, vi sover dybt og der er også faser, hvor vi normalt drømmer meget, - det man kalder for drømmesøvn eller REM søvn.
Børns søvn er meget forskellig fra voksnes søvn, men omkring 3-4 måneders alderen sker der en ændring med børn søvn og søvnens sammensætning og hans søvn begynder nu at ligne voksnes søvn en lille smule mere. Det er en ændring som sker især fra nu og de næste måneder frem. Derfor vil du nu sandsynligvis godt kunne begynde at fornemme, at han sover forskelligt alt efter om han lige er faldet i søvn, om han er midt i sin søvn eller snart skal til at vågne lidt op.
Der kan naturligvis være tale om at han lige nu vågner, fordi der udviklingsmæssigt sker meget med ham og han drømmer måske lidt mere end du tidligere har oplevet. Men ofte er det sådan, at når børn vågner med gråd og præcis som du beskriver, virker trætte, små græder, har svært ved at vågne rigtigt op, så handler det om at de vågner direkte fra den dybe søvn.
Når børn vågner direkte fra det stadie af søvn, som vi kalder ...
... for dyb søvn, så vil de ofte vågne med gråd og kan faktisk være meget kede af det. Det ændrer sig i takt med at han bliver ældre og skyldes ikke at du gør noget forkert, det er en del af hans cirkadiske rytme, hans indre ur og skyldes altså at der netop lige nu sker rigtig meget med ham både motorisk og mentalt - men også i sammensætningen af hans søvn.
Du må forsøge dig lidt frem, i forhold til hvad der hjælper ham bedst. Nogle gange vil han måske have behov for at sove lidt mere og det vil være fint at du ikke tager ham op, men i stedet prøver at lulle ham lidt til ro igen. Andre gange, tager ham ind til dig og giver ham mælk tæt på dig, inden han vågner alt for meget. Og atter andre gange, så må du acceptere at han vågner op og bare er ked af det - men det ændrer sig som sagt med tiden :)
Prøv at indføre bestemte kærtegn og beroligende ord, som på sigt kan give ham ro, når han vågner på denne måde - og nogle gange gøre at han så netop sover trygt videre og andre gange vågner helt op og smiler til dig, fordi han bliver mere og mere bevidst om at det jo netop er dig, der er der for at hjælpe ham :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Vitaminer præmatur
Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:
D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:
Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

