Brev:
Vil ikke spise aftensmad - 19 mdr.

Hej Helen.
Jeg håber, din næste bog hedder "sådan får du dit barn til
at spise" :-) Vi har nemlig fået et problem mht. spisning.
Indtil for ca en måned siden ville Marie gerne spise alt, og hun spiste meget. Men næsten fra den ene dag til den anden har det vendt. Hun vil – herhjemme – ikke spise ret mange ting og i det hele taget ret meget.
Om morgenen spiser hun grød. Hun vil KUN spise en færdigblandet slags med frugt i. Hun spiser dog meget, hvis det er den grød, så det er godt. Det er en uden sukker, men til babyer fra 6 måneder.
Middag spiser hun varmt hos dagplejen, det er meget varieret mad med fisk mindst en gang om ugen og grønt hver dag.. Det kommer fra et storkøkken, som har en afdeling der laver mad til alle småbørns institutioner i området. Det er meget sjældent, at Marie ikke kan lide den mad.
Om aftenen spiser vi ofte rugbrød herhjemme, da Maries far også får varmt mad på arbejde. Og her går det helt galt, da Marie pludselig overhovedet ikke kan lide noget af det, der skal på brødet. Vi har jo selvfølgelig prøvet at købe alt muligt, men det hjælper ikke. De dage, hvor vi spiser varmt mad om aftenen, specielt i weekenden, gider hun heller ikke rigtig spise noget. Heller ikke når vi serverer hendes livretter som hjemmelavet pizza. Hvis jeg laver pasta med kødsovs, vil hun kun have pastaen og sidder og hiver den af gaflen elle fisker det om fra tallerkenen.
De få ting, som hun gerne vil spise om aftenen er:
ærter
pebefrugt
ost i skiver (men kun en skive, så gider hun ikke mere)
pasta
panerede fiskestænger
pommes friter...
rugbrød med smør
hårdkogt æg
Det ender tit med, at hun får grød- Hun vil dog stadig kun have den samme slags som om morgenen, selvom vi virkelig har prøvet alt mulig andet. Vi prøver dog først at give hende grøden lidt senere, så hun ikke tror, at hun automatetisk kan få grød med det samme, hvis hun ikke gider at spise. Hun spiser tit en stor potion grød og hvis jeg prøver at servere en anden, så kan hun ikke falde i søvn, fordi hun er sulten...
Vi går meget op i ...
... at lave maden overskuelig, så hun får kun lidt ad gangen, og det bliver serveret på en 4-delt tallerken, som hun også selv er med til at sætte på bordet. Hun hjælper allerede nu med at dække bordet, for det elsker hun, og hun ”hjælper” også med at tilbedrede maden, i det hun sidder ude på køkkenbordet, når vi er i gang der. Det elsker hun også.
Vi ved ikke helt, hvad vi skal gøre for det er virkelig frustrerende, at hun kun spiser en mundfuld eller to af det hun kan lide og spytter alt den andet ud.
I weekenden er det særligt frustrerende, da vi af og til har følelsen af, at hun slet ingen ting spiser middag og aften.
Jeg ved ikke om eftermiddagens (og formiddagens) mellemmåltid i daglejen kan have en indflydelse? Om eftermiddagen får de frugt, men også rigtig tit – desværre – kiks, såsom søde smørkiks eller chokoladekiks og chokolade! Det kommer sig af, at der er en frivilligt FRUGT-ordning, men mange af forældrene afleverer altså kiks og saft o.l. Det ser man ikke så nøje på her i Tyskland, hvor børnene også tit render rundt med juice i deres drikkeflasker, ligesom mange småbørn får kakao, når de ikke vil drikke mælk – deriblandt også børn i Maries dagpleje. Det kan vi se, når vi aflevere hende om morgene.
Jeg er ved at få en krise over det, men føler heller ikke, jeg kan tillade mig at sige noget, da jeg har en helt klar fornemmelse af, at det kun er mig, der ikke bryder mig om, det den store "frugt"kurv indeholder. De er to dagplejere og 8 børn, så jeg er jo lidt i mindretal :-) Jeg har dog bedt om, at Marie ikke får sukkerholdige drikke, da hun får svamp af det.
Vi skal som forældre underskrive en seddel, når barnet starter, at vi ikke kan gøre indsigelse omkring de forskellige aspekter af pasningstilbuddet, såsom sovetider, mad osv. Det kan jeg egentlig godt forstå, men jeg er bare så uenig i deres tilbud af mellemmåltider.
Hvad mener du? Hvad kan vi gøre for at få Marie til at spise mere om aftenen og i weekenden? Og kan dagplejens mange søde måltider have noget med det at gøre?
Mange hilsner,
Sanne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.