Svar: Vil ikke spise aftensmad - 19 mdr.
Kære Sanne
Jeg må sige, at du desværre nok har ret i at de meget sukkerholdige mellemmåltider, især om eftermiddagen, naturligt påvirker appetitten og lysten til at spise mere sufficient mad. Det er naturligvis ikke særlig hensigtsmæssigt, at børnene får cacaomælk og chokoladekiks som "frugt-måltid".
Det lyder dog ikke som om at du kan gøre så meget ved det, som du skriver, er der jo regler om at forældre skal skrive under på ikke at gære indsigelser ?!? - så har man hørt det med :)
Men også andre ting spiller naturligt ind - for når I er hjemme i weekenden, har I jo mulighed for at give hende sundere fødevarer og her virker hun heller ikke særlig interesseret ...
Så alderen har også betydning, børn vil naturligt i jeres datters alder spise mere selektivt. Hun vokser ikke så hurtigt mere, og den naturlige lyst til at smage og putte i munden, er væk. Nu er hun mere interesseret i at undersøge hvordan maden ser ud, når den er tygget. Hvordan maden ser ud, når den kommes op i glasset med mælk og hvordan mælken løber ud over bordet, ligesom det interesserer hende at se hvordan I voksne reagerer ... :)
Det er rigtig godt at hun er med i køkkenet og at I lader hende være med til at dække bord. Det er vigtigt at I søger for en god stemning, det skal være hyggeligt at spise.
Du skal lave børnevenlige retter, som hun naturligt sagtens kan spise af og ikke lave specielle retter til hende. Du skal her prøve ikke at fokusere så meget på, hvorvidt det mest er pastaen og ikke kødet der glider ned, det vigtigste er at hun spiser og forbinder det at spise med noget rart. Og at hun så spiser noget af det, som står på bordet.
Tal positivt om maden, det er vigtigt at hun hører at I synes maden er lækker og at det er noget I sætter pris på. "sikke lækkert kød", "nej en dejlig sovs" osv.
Bibehold jeres inddelte tallerken og giv kun lidt i hvert rum, så hun kan overskue sin mad. Accepter at der er noget hun ikke spiser. I kan prøve at motivere hende til at smage, men lad ...
... være at presse eller tvinge hende. Det der ikke smages på den ene dag, smages måske på næste dag.
Brug sovs, dressinger osv. i madlavningen. Jeres datter kan sandsynligvis godt lide, hvis hun kan dyppe sin mad.
Prøv også at få mere variation i hende, ved at tænke kreativt. Bag selv boller - hjemmebagte boller smager rigtig godt og der kan sagtens være spinat eller gulerod i boller.
Lav råkost til hende, hvor du river f.eks. gulerod og spidskål meget fint og blander det med revne æbler, lidt frugtstykker og måske lidt rosiner.
Lav smoothies til hende, hvor du blander både frugt og grøntsager. Efter devisen "drik dine grøntsager". Det kan sikre hende nogle ekstra vitaminer og mineraler. Det der er med smoothies er, at at man skal huske at de ofte drikkes over længere tid og syren i frugterne sammen med frugtsukkeret kan give tandskader. Derfor er det vigtigt at hun får det som en drik/mellemmåltid og ikke render og nipper af glasset hele tiden. Det skal gives som et mellemmåltid og altså indtages på forholdsvis kort tid. Derudover kan det anbefales at tilsætte A38, fordi det neutraliserer syren lidt.
I Danmark anbefaler vi at man spiser efter Y-tallerkenen, som en huskeregel for, hvordan man bør tilberede og anrette et sundt og varieret måltid. Forestil dig at du deler en tallerken op i 5 lige store dele og fordeler maden ud fra dette:
- 2/5 skal være grøntsager og frugt
- 2/5 skal være kartofler, ris, pasta eller groft brød
- 1/5 skal være kød, fisk, æg eller ost.
Y´et kommer fordi du kan forestille dig at der ligger et y på tallerkenen.
Hvis du forsøger at sammensætte jeres mad på denne måde, så vil du naturligt hjælpe din datter til også at spise som hun har brug for - men accepter stadig at der ofte glider lidt mere ned at det ene end af det andet - se på hendes indtag over en uge og hun får sandsynligvis alligevel sit behov fint dækket :)
Håber du hermed har fået nogle idéer videre med på vejen og har fået lidt mere ro :)
Fortsat god appetit :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to

