Annonce

Annonce

Brev:

Mange opvågninger


21. februar 2011

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Mange opvågninger

Hej Helen!

Det er en desperat mor, der skriver til dig denne gang! Vores datter, som nu er 9½ måneder gammel sover om aftenen og natten. Hun er forholdsvis nem at putte om aftenen, men efter 40 minutter vågner hun og er helt ulykkelig. Hun skriger højt, og det er ikke muligt, at trøste hende i sengen. Hun falder som oftest til ro, når hun kommer op i favnen, men nogen gange er det meget svært at trøste hende. Vi gør alt, hvad vi kan for at få hende puttet tilbage i sengen inden hun falder i søvn, så hun ved, hvor hun falder i søvn. Vi nusser hende lidt indtil vi ved at hun sover, for ellers vender hun sig rundt og græder.

Efter 30-40 minutter vågner hun igen helt ulykkelig! Dette sker hele aftenen indtil hun får sin drømmetår omkring klokken 23. Herefter sover hun til klokken 3-4, hvor hun ammes og puttes i sengen igen og sover videre til klokken 7-7.30.

Enkelte gange har hun været så ulykkelig, at hun har sovet hos os. Hun falder til ro med det samme hun ligger sammen med os i vores seng. Vi har derfor tænkt, at det var en god ide, at jeg sov på en madras hos hende på hendes værelse, så hun kunne høre mig, når hun vågner. Det har dog ikke givet den store effekt efter 1½ uge.

Om dagen er hun en glad pige, der elsker at bruge sin krop og at lære nye ting. Hun har kravlet i et par måneder nu, og øver sig ihærdigt i at lære at gå. Hun rejser sig ved alt og elsker når vi holder hende i hænderne, så hun kan gå hen over gulvet.

Vores rytme ser således ...


Annonce

... ud:

7.30: Vågner og er glad. Hun bliver skiftet og får tøj på.

8: Hun får havregrød med frugtmos og vand af en kop. Hun spiser for det meste grød lavet af en godt halv deciliter havregryn. Leger herefter.

9:30: får en halv grovbolle med smør/smørreost eller lign. Får vand af kop til.

10:00: bliver puttet i barnevognen og sover én time.

11:30: får frokost, som består af groft bondebrød med forskelligt pålæg. Hun får agurke- eller frugtstave til samt vand af en kop. Hun spiser et halvt stykke brød. Hun leger herefter.

13:30: hun begynder at blive træt igen, og hun tilbydes fuldkornsgrød med frugtmos. Det er forskelligt, hvor meget hun spiser. Hun ammes herefter – ikke meget, vist mest for hyggens skyld.

14:00 Puttes i barnevognen og sover ca. 1½-to timer.

Når hun vågner spiser vi en halv bolle sammen og leger herefter.

18:00 Aftensmad. Det er meget forskelligt, hvor meget hun spiser. For det meste spiser hun godt.

19:00 får tilbudt havregrød, så vi er sikre på, at hun er godt fyldt op. Det svinger meget, hvor meget hun spiser.
19:30: Putteritual (skifte, børste tænder, sige godnat til far, ammes i mørkt værelse og puttes i sengen). Herefter begynder hun at vågne ofte, som beskrevet ovenfor.

23:00 Drømmetår. Spiser godt!

3-4: Ammes lidt

Ind imellem amningerne om natten klynker/græder hun ofte i søvne. Det er nok, at sige ”shhhy” eller lægge en hånd på hende.

Men hvad kan vi gøre, for at få hende til at sove bedre?

Hilsen

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!

Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!


Annonce