Brev:
Storesøster - svær tid
Kære Helen.
Fiona snart 5 år, blev i sommer storesøster. Som du ved fra mine andre breve har lillebror krævet stor opmærksomhed og energi pga ustabil søvnrytme...Vi har sat rigtig meget ind på at "se" Fiona, tage hensyn til hende, give hende alene tid både med os og bedsteforældre og derudover snakke meget om, at det er ok ikke at synes at alt er fryd og gammen med en lillebror...
Vi oplever særligt de seneste 2 mdr. en markant og voldsom reaktion på den nye familieorden – eller er det bare en svær alder at være snart fem år? Vores oplevelse er, at Fiona er vildt glad for lillebror - han er den første hun spørger efter, og gerne leger med. Næsten på samme tid kan hendes begejstring vendes til stor frustration, når han lige skal holdes, fodres, håndteres og vi forsøger da at hjælpe hende med at sætte ord på, at det er træls at han tager så meget af vores opmærksomhed. Hun kan sagtens selv finde på at sige fx "det er så træls at han er med" (så svarer jeg at ja, det kan jeg godt forstå og vi ved godt at det ikke er hende, der har valgt at få ham, så det er bare ok at have det sådan).
Men til trods for alle vores "by the book" anstrengelser har vi de sidste par måneder været vidne til at Fiona er meget usikker og dermed provokerende - og håndterer afvisninger ret dårligt generelt. Vi har altid gjort, hvad vi kan, for netop at give hende et godt selvværd og ikke "kun" selvtillid. Det føles dog pt som om, at alt vi gør for at opnå x situation giver y...
Fiona kan fx bede specifikt om at blive hentet fra institutionen med løbehjul; jeg tager det med og det første hun spørger om er, om jeg har det med og hun bliver glad for det – men efter 20 meter "gider hun aldrig aldrig se det dumme løbehjul igen"... Hun går til svømning og har været rigtig glad for at have den time om ugen sammen med far – men nu, hvor øvelserne gradvist bliver sværere nægter hun bare at lave dem! Den mindste modstand, og hun går i baglås.
Fiona er en dejlig ...
... udadvendt pige, med gode sociale evner, og hun har trivedes godt blandt venner i og uden for institutionen. Siden nytår har hendes veninder dog i stigende grad afvist hende - sådan som børn i børnehaven jo gør af og til, og vi tror ikke nødvendigvis at hendes veninder lægger noget særligt i det (og somme tider er det også hende, der holder andre udenfor). Men Fiona beklager sig meget over denne afvisning og hun fortæller selv at hun insisterer på at veninderne skal acceptere hende (tage hende med i legen) – på en fra vores perspektiv ret kluntet måde, fx ved at drille dem.
Vi har prøvet at forklare hende at hun ikke skal insistere så meget på det og forværre situationen, for så bliver de selvsagt (for os!) irriterede på hende. Fortæller at hun bare kan finde nogle andre at lege med i situationen. Når hun er hjemme hos kammerater, går det tilsyneladende rigtig fint, men når hun har besøg er hun ikke altid en god kammerat (er "bossy").
Vi er kede af at den indsats vi har gjort for at bevare fokus på Fiona, lave ting kun med Fiona, vise interesse for hendes verden - tilsyneladende ikke har nogen effekt – nærmest tværtimod. Vi kender vores pige godt og kan se, at hun kæmper med "en masse" og at det er rigtig svært at være hende lige nu – og det gør ondt. Vi siger det til hende, siger at vi elsker hende også når hun opfører sig tarveligt – men vi mister også somme tider tålmodigheden med hende og skælder ud (som regel for døve øren...) og vi overvejer, om vi har stået for meget på hovedet for hende, for at imødekomme hende? Fordi vi på forhånd frygtede, at det ville blive rigtig hårdt for hende at blive storesøster.
Vi aner simpelthen ikke hvordan vi skal imødekomme hende. Det virker som om, alt hvad vi gør, for at gøre hende glad i bedste fald kun virker "som at tisse i bukserne for at holde varmen". Ja, hun virker ærligt talt "utaknemlig" og ret teenage agtig. Håber du har nogle input til hvordan vi kan hjælpe vores pige i denne svære tid!
Hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder