Svar: Storesøster - svær tid
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine tanker og fine beskrivelse af jeres lille Fiona, som jo snart er en stor pige og dermed også giver andre udfordringer :)
Der er ingen tvivl om at en del af det I oplever med Fiona lige nu handler om hendes alder og den udvikling hun går igennem. Mange forældre, med børn på ca. 5 år vil nikke genkendende til det I fortæller og I skal naturligvis øve jer på at støtte og være der for hende, men heller ikke gøre for stort et nummer ud af de frustrationer og følelser hun har - fordi det er en del af det at være fem år og finde ud af at lege med andre, være sammen med andre.
Fem-rige er meget følsomme og kan reagere med stor drama, over det spil der foregår mellem dem og andre. Det er meget svært for femårige at vente på deres tur, det er meget svært at dele legetøj og andre ting, der er mange regler for børn i denne alder og det er utrolig vigtigt at have "bedste venner".
At man er "bedste venner" betyder ofte at andre udelukkes af legen, man kan kun lege med sin bedste ven. Den bedste ven kan dog skifte lidt fra dag til dag og nogle gange laves legeaftaler på forhånd og regler for hvem der må være med i legen osv. Og det er utrolig hårdt at være en del af og naturligvis noget man som pædagoger og forældre skal være opmærksomme på, så børnene lærer af det på en god måde. Og så ingen bliver unødigt holdt uden for, så ingen bliver oprigtigt kede af det.
Jeg har oplevet piger i den alder, have regler for påklædning "vil leger kun med dem i kjoler" f.eks. og de tester generelt hinanden rigtig meget. Både hvad angår udseende, tøj osv. men også hvad angår evner. De konkurrerer ofte om at være bedst til noget, ofte deres motoriske færdigheder og dette samtidig med at de slet ikke følelsesmæssigt er klar til konkurrence. Og det betyder at der ofte vil være gråd og klagesang mellem børn i denne alder - de går fra at være super venner til at have store konflikter og blive gode venner igen. Og som du skriver, det bunder ofte ikke så dybt, som det lyder - men det gør det jo ikke desto mindre hårdt.
Fiona elsker din lillebror og vil sandsynligvis også prale af ham over for de andre piger - bare det at have en lillebror eller lillesøster kan være lidt "status" i børnehaven. Hun er glad for ham - men samtidig har hun også brug for at vise sin selvstændighed og brug for konkret at adskille sig fra ham. Vise jer, hvori forskellen mellem ham og hende er og det er naturligt anstrengende nogle gange at give ham plads og fortrinsret, fordi han ikke kan selv og har brug for jeres hjælp. Hun har også brug for jer, men det er til andre ting og ikke så håndgribelige ting som han har.
Derfor er det også ...
... rigtig godt, at I forsøger at sætte ord på, når hun gør noget, som gør jer glade. Og det er rigtig dejligt at I har fokus på at give hende et stærkt selvværd :) Det kommer aldrig skidt igen!
Det kan være en rigtig god idé at give hende specifik ros, altså sætte konkrete ord på det hun gør, og ikke kun på hjælpen. At I f.eks. siger direkte "det er simpelthen så dejligt, når du dækker bord" i stedet for at sige "hvor er det dejligt at du hjælper". Børn i 5 års alderen har ofte brug for at få at vide, hvad der specifikt er godt.
Men det er også rigtig vigtigt at I sætter grænser og ikke, som du selv er inde på, lader hende styre og bestemme, fordi I netop har stået for meget på hovedet, for at imødekomme hende. Jeg får lidt på fornemmelsen, at I måske nogle gange ikke sætter helt grænser nok og jeg tænker, at det her er okay at I siger fra og melder ud, hvad I accepterer og hvad I ikke gør.
Hun kan med den alder hun har, godt selv begynde at resonere sig frem til ting og vil ofte også argumentere - hun vil naturligt begynde at bruge ordet "fordi" som eksempel på dette. Og I må meget gerne gøre det samme overfor hende, netop skære igennem og stille nogle krav. Hun kan godt forstå regler nu og kan også godt respektere regler - ofte vil hun naturligt bede om tilladelse, når der er ting, hun ved at I har regler for.
Det betyder også mere og mere for hende, at give jer noget ,som gør jer glade, ligesom hun bliver meget glad for at modtage noget, som hun har ønsket sig meget - MEN, forventningens glæde skal stadig være der og hvis alt går som hun vil, hvis alt bliver selvfølgeligt, så sker det ofte også, at intet af det man gør rigtigt giver glæde.
Så prøv at stille lidt flere krav, hold fast i at et nej er et nej, lav små sanktioner - så hvis I f.eks. har bedt hende gøre noget hurtigt fordi I så kan nå at læse en historie eller andet og hun så ikke gør det - ja så når I ikke at læse historie. Hvis I aftaler at tage løbehjulet med og hun så bliver sur over det og alligevel ikke gider, så lad være at tage det med næste dag.
Og ja - så bliver hun frustreret og ked af det, når hun mærker denne modstand, men det skal I så også kunne rumme. Det er netop vigtigt at hun får en fornemmelse for at I hver især vil hinanden og også yder noget for netop at kunne hygge jer og have det rart ...
I må gerne sige "vi aftalte at ... og du brød den aftale ved at ... så derfor kan vi ikke gøre sådan i dag". Ligesom I også gerne må sætte ord på hvordan I har det "jeg bliver ked af det, når du opfører dig sådan" og modsat "jeg bliver rigtig glad når vi sammen kan ..." osv.
Håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.