Svar: Pres forneden
Kære Pernille
Det er helt normalt at have tyngde fornemmelse, når man er gravid - men jeg synes du skal ringe til din læge og lige få tjekket, at alt er som det skal være. Som du skriver, har du jo født før - men den her fornemmelse er anderledes og ikke noget du umiddelbart husker, og derfor synes jeg det er en god idé at du lige bliver tjekket en ekstra gang.
Hvis det viser sig at du er ved at gå i fødsel, så vil man sandsynligvis give dig noget til at stoppe eventuelle veer, fordi man ved at det har stor betydning at gå så langt som muligt - hver dag tæller i forhold til barnets velbefindende.
Et barn der bliver født i uge 33 vil godt kunne overleve. Man taler om for tidlig fødsel, hvis man er født mellem uge 33 og 37 og børn der fødes i uge 34 vil ofte kunne trække ...
... vejret selv og nogle vil også have udviklet sutterefleks og kunne spise selv. Men der er stadig tale om et umodent barn, som har brug for ekstra støtte og hjælp de første uger.
Nogle gange vil man give barnet et lungemodnende stof, som hjælper barnets lunger til at modnes og dermed bedre kunne trække vejret. Man vil ofte også lægge barnet i C-pap, der er en lille plastikdims, der sættes i barnets næse. Via den får barnet lidt ekstra luft, evt. iblandet ilt. Barnet trækker selv vejret, men får ekstra støtte af C-pap´en.
Barnet vil ofte også få mælk via sonde, men vil som sagt ofte kunne begynde at die lidt ved mors bryster omkring 34 uge ...
Så - til lægen med dig, få tjekket, hvad det er du mærker. Måske har du blærebetændelse?
Knus herfra og fortæl endelig hvad der sker :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

