Annonce

Annonce

Svar: Kost og søvn - bassedreng på 6 mdr.


21. februar 2011

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor og bassemand

Det lyder som en stor og dejlig dreng du har dig der og det lyder som en rigtig god idé, at komme igang med mere mad :)

Med den alder han har nu, vil det være rigtig godt at give ham de lidt grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Jeg vil også anbefale at du begynder at give ham lidt mad i hånden. Det at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør at han for det første bliver opmærksom på det at spise, han lærer at det man putter i munden smager forskelligt og netop det vil motivere ham til at spise mere. Samtidig får han sig øvet mundmotorisk og vil på sigt derfor også blive bedre til at spise mad med "mere bid".

Derudover skal han nu have større variation af grøntsager, jo flere jo bedre :) Og du kan give ham stort set alt: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men ikke i større mængder. Generelt er rodfrugter dog en rigtig god idé - de har en naturlig sødme og mange børn kan rigtig godt lide rodfrugtsmos. Du kan lave det selv, ved at købe friske rodfrugter eller købe en pose frosne rodfrugter, koge dem og så blende det til ham, med lidt af kogevandet, mælk og fedtstof.

Brug også sovs på maden, det giver smag og er ekstra fedtstof som er vigtigt. Sovs kan være smørsovs, det kan også være lidt tomatsovs eller det kan være lidt kødsovs, - udgangspunktet den mad I andre spiser.

Du skal begynde at tilsætte kød eller fisk i mosen, det skal koges eller laves i ovnen. Det er fint med laks, som du har forsøgt med, han må også gerne få sild og makrel, skrubbe, rødspætte, sej og torsk ... Af kød kan du give kylling, kalkun, svin, kalv, okse, lam, and osv.

Dine amninger skal sættes lidt ned. Det er vigtigt at han stadig ammes og får masser af mælk, men det er vigtigt at finde en balance, hvor hans mælk/væskebehov sikres og der samtidig er plads til anden og mere sufficient mad.

Det vil være en god idé at holde en rytme, hvor han får skemad, når han vågner af en lur og altid får vand af kop sammen med sin mad. Inden han så skal sove igen, kan han så få bryst og på den måde få sit behov godt dækket. Frem mod 7 måneders alderen ...


Annonce

... skæres ned til 5 amninger og derefter 4 amninger. I 8-9 måneders alderen vil 3 amninger ofte være passende.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, det kan f.eks. være en appelsinbåd. Vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur 9.30-10, sover her måske 1 time, måske lidt mere.

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med agurk, ristede rugbrødsbjælker (se opskrift i babykøkkenet her på siden), vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 13-13.30. Tidspunktet varierer lidt efter hvor lang en formiddagslur han tager. Må gerne sove 2 timers middagslur som nu


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 16-16.30: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop og kan her evt. også ammes, men denne amning forsvinder ofte stille og roligt.

Powernapper ofte ikke længere sen eftermiddag

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes og begynder herefter at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig.

Som du kan se, starter min dag før jeres dag ... Din dreng lyder til at have det man kan kalde for en sen søvnfase og det er i princippet helt fint, at han sover længe og går sent i seng - hvis det fungerer - Men, når han sover så sent om dagen som han gør, så vil det naturligt påvirke hans nattesøvn og det kan meget vel være dagsrytmen og tidspunktet for middagslur som påvirker aftenen og som gør, at han har svært ved at sove, når han først er blevet puttet.

Derfor vil jeg foreslå dig, at du står op om morgenen, - og vækker ham, så dagen begynder tidligere. Det vil give jer en helt ny rytme og også bedre mulighed for at få putte mad og væske nok i ham hele dagen igennem. Og så også holde fast i et fast puttetidspunkt om aftenen - tiderne fremgår af planen.

I takt med at han får mere mad og mere variation, vil du sandsynligvis også opleve ændring i hans afføringsmønster. Jo mere der kommer ind, jo mere kommer der normalt også ud :) Og så skal du naturligvis hele tiden sikre dig, at han ikke har ondt, som du også er opmærksom på nu.

Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke - fortsat god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce