Svar: Kan vi få mere rolige nætter?
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev, og velkommen til. Dejligt at høre, at I har læst min bog om børn og søvn :)
Der er ingen tvivl om at jeres drengs refluks og øreproblemer, naturligt har en indflydelse på hans søvnvaner. Der er heller ikke tvivl om at indkøring i dagpleje spiller ind og naturligt har været en stor omvæltning og givet mange nye indtryk, der skal bearbejdes om natten. Det lyder dog som om at der er styr på disse ting nu, og selvom det naturligt kan sidde i kroppen og være en erfaring han tager med sig og derfor noget som tager tid at komme sig over, så er I dog nået længere nu :)
Alder og udvikling spiller ind, han er stadig for lille til at kunne forstå, hvor I er, når han ikke kan se jer. Han kan ikke forholde sig til at I er i stuen og han på eget værelse, når han ikke kan se jer, føler han sig naturligt forladt og alene. Først omkring 16 måneders alderen begynder han at få lidt bevidsthed om at I er der, at han kan kalde og så kommer i, også selvom han ikke kan se jer. Men der er lidt tid til endnu:) Det kan her være en rigtig god idé at lege lidt gemmeleg med ham om dagen, for at give ham lidt bevidsthed om at I er der og kan findes.
Som jeg læser jeres brev, så falder han til ro i jeres arme og puttes derefter i seng - og falder først i søvn i sin seng. Det er godt. Det er nemlig vigtigt at han ikke sover i armene og flyttes derefter. Så I skal altså være opmærksomme på at han registrerer hvor han bliver lagt og forbinder netop sin seng med stedet, hvor han sover.
Det vil være rigtig godt at introducere en puttebamse eller klud, som en fast del af hans putteritual nu. Netop i 12-18 måneders alderen tager de fleste børn en sådan substitut til sig og der er netop tale om en substitut, som kan hjælpe dem til at sove - i stedet for mor og far.
Som jeg læser jeres brev, så får han ofte sut og 1-2 gange om natten også flaske, når han vågner og I skal her være opmærksomme på 2 ting:
Det ene er at han skal have mad og væske nok dagen igennem, så han ikke behøver søge dette ekstra om natten. Det vil være en rigtig god idé at indføre en godnatgrød som en fast del af hans putteritual, så I er sikre på at han ikke går sulten i seng, men er fyldt rigtig godt op. Grøden serveres adskilt fra aftensmaden.
Det andet er, at sutten skal han selv lære at finde. Det er okay at han har brug for den i løbet af natten, men det er ikke jer, som skal servicere her ... :) Derfor er det vigtigt at I nu begynder ...
... at give ham sutten i hånden, hver gang han skal have den, så han selv putter den i munden. Sådan gives den om dagen og sådan gives den også når han skal sove. Om natten, må I lægge lidt ekstra sutter i sengen, så det bliver lettere for ham at finde en sut og det kan også være en fordel at koble sutten til en klud, fordi kluden er lettere for ham at få fat i. Hjælp ham ved at føre hans hånd rundt i sengen og lede efter sutten, eller giv ham den i hånden og igen selv lade ham putte den i munden.
Jeg kan godt forstå jeres overvejelser omkring at være på værelset sammen med ham og det kan også godt forsøges, netop fordi I så med beroligende ord måske kan få ham gjort tryg og rolig nok til at lægge sig ned og sove videre. Fordelen kan her også være, at han ikke når at vågne for meget op, men at I med det samme I hører at han begynder at rumstere lidt rundt kan sige "sshh-sssh", "nat-nat sove nu" eller lignende, hvad I nu bruger af ord som beroligelse og ved putning normalt. Det at han på denne måde lige registrerer at I er der og at han ikke er alene, kan sagtens hjælpe.
MEN, nogle gange er det ikke nok, så vil han vågne og have brug for jeres nærhed og fysiske kontakt og det handler så om den alder han lige nu går igennem. Han er på samme måde som i 8-9 måneders alderen igang med at separere sig. Nu ikke fordi han kravler, men fordi han begynder at rejse sig ved tingene og begynder at gå mere og mere rundt. Han øver sig i at udforske verden mere og mere på egen hånd og netop i denne alder, vil børn ofte også være ekstra tryghedssøgende. Han vil være i en separation-gentilnærmelsesfase, hvor han på den ene side skubber jer væk og på den anden side klynger sig til jer.
Derfor kan det og vil det være helt naturligt at man som I, tager ham ind i soveværelset, giver ham roen og nærheden, får ham til at sove videre - men når han så sover og pladsen i sengen bliver for trang, så vil det være ganske fint at putte ham tilbage i egen seng igen. Det har den fordel, at han begynder både at falde i søvn i sin seng, men også oplever at vågne i sin seng og dermed begynder at få lidt fornemmelse for at en nattesøvn foregår netop i hans egen seng. Han vil ofte ikke kunne huske at han har været omkring jer og på sigt kan det altså gøre det lettere for jer også at få ham til at sove videre i egen seng, hvis og når han vågner, fordi han har drømt eller andet.
Jeg håber at der her er lidt brugbare input for jer :)
Fortsat held og lykke med ham!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.

