Svar: Min søn bider
Kære mor med tandmærker
Det er helt rigtigt, som du har fået at vide, at de fleste børn omkring 1½ års alderen får en periode, hvor de bider. Dette ofte som udtryk for at de mangler ord og ikke på anden måde kan sige fra.
Jeres dreng mangler naturligt også ord og når han bider, kan det derfor godt være irritation over at du f.eks. vasker hans hænder og han synes det er irriterende. Så når han ikke kan sige stop, så bider han i stedet, det er den måde han kan kommunikere sin utilfredshed ud på.
Jeres dreng bider også det jeg kalder for "kærlighedsbid". Det sker ofte når man sidder og kæler, nusser og krammer. Bedst som det er hyggeligt og rart og man fyldes med store våde kys, så sidder der lige 8 tænder i skulderen eller i ens lår - AV! Bid i en sådan situation skal mere ses som kærtegn der kammer over, ens slags "jeg elsker dig så højt at jeg kunne spise dig", hvis du forstår hvad jeg mener :)
Du skal naturligvis forsøge at adskille din drengs bideri og forsøge ikke at skælde ud, hvis han gør det 'kærligt ment'. Virker ...
... han til at bide bevidst, så er det fint at du siger nej, som du også forsøger nu. Og samtidig med at du siger nej, så vil det være godt at sætte ham fra dig, så der på den måde følger en handling med dit nej. Det betyder ikke, at han ikke gør det igen, for det gør han, men stille og roligt lærer han at huske, at det at bide er forkert.
Men ellers er det en rigtig god idé at du forsøger at undgå at han kommer til at bide dig, forsøger at undgå at I kommer dertil, hvor det er nødvendigt. Du må prøve at aflede ham, forsøge at flytte dine hænder, når du vasker ham, så han ikke når at få fat og ikke når at bide dig. Forsøge at give ham noget legetøj eller måske et stykke frugt, gulerod eller andet i hånden, som han kan blive underholdt af og evt. bide i :)
Jo mere du kan aflede ham og undgå at han kommer til at bide, jo bedre er det, fordi han så stille og roligt kommer ud af den vane, det let kan blive for ham, netop at bide :)
Håber du kan bruge dette videre og tak for dine dejlige ord til mig om min brevkasse. Det er rigtig dejligt!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Barselsorlov
I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

