Brev:
Urinvejsinfektion

Hej Helen
For en gangs skyld er det mig, der skriver til dig med et godt råd. Jeg håber du vil have det med i dine tanker, når du i fremtiden hører fra forældre, hvis børn sover dårligt, er urolige eller bare virker utilpasse.
Vores datter som nu er 12 måneder, har gennem det sidste halve år, i perioder, virket utilpas og irritabel. Hun har grædt en del, uden vi syntes der var nogen egentlig grund. Hun har ikke været god til at lege selv, og ville aller helst sidde på arm. Om natten havde hun en del opvågninger, som vi kunne styre ved hurtigt at give hende sutten. Alt i alt var vi lidt frustrerede, fordi vi følte, vi gjorde alt der stod i vores magt for at gøre hende glad, men hun virkede bare ikke helt tilfreds.
Vi har flere gange haft hende til lægen da vi følte hun havde ondt. De tjekkede for mellemørebetændelse, men fandt intet. Derfor mente de ikke der var noget galt. Alle har bare slået det hen med, at "babyer græder!".
Det endte med, at vores datter pludselig fik høj feber. Egentlig meget normalt og lægen mente at hendes ene øre var lidt rødt. Derfor blev vi sendt hjem med en penecilinkur for mellemørebetændelse. Efter endt behandling havde hun stadig høj feber. Vi gik til lægen med hende 3 gange mere. Først 3. gang, efter 12 dages feber, gav lægen os ret i, at nu skulle der gøres noget. ...
...
Vi blev sendt på Skejby sygehus hvor de undersøgte hende til bunds. Ret hurtigt fandt de ud af, at hun havde en bækkennyre-betændelse. En tilstand der kommer efter man har gået med urinvejsinfektion gennem længere tid. Hun kom hurtigt i behandling med penecilin i drop. Det hastede en del, da de ikke vidste, hvor lang tid hun havde gået med infektionen. Heldigvis reagerede hun efter 4 dages inlæggelse godt på behandlingen og var feberfri.
Efter hun er blevet helt rask igen, har vi virkelig fået vores glade, skøre og fjollede lille pige tilbage. Hun tonser rundt og griner af alt. Hun sover (stort set) igennem, spiser og leger selv. Vi er så lykkelige!
Jeg skriver blot for, at du måske kan have vores forløb i tankerne, når nogen skriver med babyer, der virker utilpasse og sover dårligt. Råd dem til at få deres babyer undersøgt for urinvejsinfektion. På hospitalet fortalte de, at det er et stort problem med netop denne sygdom hos små børn, idet symptomerne er meget forskellige og derfor ofte bliver opdaget for sent.
Jeg får det helt dårligt, når jeg tænker på, at vores lille pige har været plaget af dette igennem længere tid, og ville ønske, at jeg havde lyttet mere til min intuition om, at noget var galt! Mødre, vær insisterende ved lægen og lyt til jeres fornemmelse!!
Med venlig hilsen
Førstegangsmor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.