Svar: Kan ikke sove, hvis der er lyde
Kære deprimerede mor
Det lyder som om at I er kommet ind i en rigtig dårlig vane, hvor I for at få hende til at sove har valgt at lave så lidt lyd som muligt. Det er umiddelbart betænksomt, men dur ikke i det lange løb, for jeres datter har jo lært at sove i en lydløs verden og sådan er verden jo ikke.
Derfor er I nødt til nu, at ændre på de vaner I har indført. Hun skal ikke længere sove i fuldstændig ro, men skal nu lære at der godt må være lyde omkring hende.
Det er derfor slut med at holde sig hele natten, for ikke at larme ved at gå på toilettet. Du skal gå på toilettet, når du skal.
Det er slut med at liste rundt, undgå knirkende gulvbrædder og døre som siger lyde i deres hængsler. I skal gå rundt fuldstændig normalt.
Det er slut med at slukke fjernsyn, radio, slut med at have mobiltelefonen på lydløs, slut med at vente med at tænde opvaskemaskine, tørretumbler osv. til hun sover. I skal bruge dette helt normalt i hverdagen, naturligvis lukke døre og skrue ned - men der skal ikke slukkes.
Det er slut med at I sover hver for sig, for at ...
... skabe ro. Jeres natlige støj skal være der og faktisk vil jeres natlige støj være godt for hende. Det vil være med til at give hende ro, netop at kunne fornemme, at I er der og at hun ikke er alene og det er vigtigt at du nu bevidst begynder at bruge natlige lyde til at vise hende dette og gøre hende tryg.
Hun bliver ikke tryg af at være i en "døv verden". For verden er fuld af lyde og det er netop også derfor at hun vågner, hver gang I lister rundt. Hun bliver utryg fordi hun ikke kender lydende og det hele lyder naturligt meget højere, når I gør alt for at der ingen lyde skal være. Så I er nødt til at ændre taktik - og ja, det kan godt være at hun de første par dage til uger, reagerer med uro og ekstra opvågninger på at der kommer lidt mere støj, men så må du være der for hende, berolige og betrygge. Men du er nødt til at tage en beslutning om at det er slut med at liste rundt som du gør lige nu. Og der er kun en til at ændre det, og det er dig :)
Håber du har fået et lille skub i den rigtige retning, så I kan komme ud af den vane I er havnet i ... Knus herfra.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

