Svar: Vokser ikke meget
Kære Mor
Du kan på medlemssiderne gå ind i "Livets bog". Her kan du oprette din datter og indskrive de vægt- og længdemål du har fra fødslen og til nu. Her vil du så kunne se, hvordan din datter ligger på kurven.
Det kan være helt normalt at barnet falder eller stiger en kurve i forhold til fødselsvægt, altså i forhold til barnets udgangspunkt. Som du skriver bliver nogle børn født store og andre små og deres udgangspunkt behøver ikke følge dem. Men, det er vigtigt at hun ikke hopper op og ned på kurven, og især vigtigt at hun ikke falder flere kurver ned. Hun må godt ligge på en lav kurve, men så skal hun følge denne kurve.
Derudover vil jeg sige, at det er vigtigt at barnet vejes på samme vægt, for der kan være store udsving og derfor kan du ikke regne med en måling, hvor du selv stiger op og ned af en vægt med og uden hende i armene ... Hun bør vejes af din sundhedsplejerske eller læge, for at få så god en vægtmåling som muligt. Hvis sundhedsplejersken er den der har vejet hende mest, så er det en god idé at lade sundhedsplejersken veje hende igen. Du kan kontakte din sundhedsplejerske og bede hende om at komme forbi bare til en kontrolvejning, det kan også være at sundhedsplejerskerne har åbent hus, hvor I bor og derfor vil bede dig komme derhen til kontrol.
Tommelfingerreglen er at børn helst skal fordoble deres fødselsvægt når de er mellem 5-6 måneder gamle og det lyder faktisk som om at din datter godt kan nå dette...
Derudover fortæller du at du har været syg og at du også har fået menstruation. Begge dele kan påvirke din mælkedannelse og også smagen af din mælk, så det kan ...
... gøre, at hun lige nu spiser lidt anderledes. Det er her vigtigt at du er opmærksom på netop at amme hende hyppigt, fordi det er hyppigheden af amning der øger mælkemængden. Det giver altså mere mælk at amme hver 2. time end at amme hver 4. time.
Når det er sagt, så er det også vigtigt at din datter hjælpes til at spise færdig på et bryst. Det er en god idé at variere mellem ammestillingerne, så hun nogle gange lægges til i den traditionelle stilling, andre gange i tvillingestilling atter andre gange kan du ligge ned og amme. Når du ammer i forskellige stillinger stimulerer hun brystet og tømmer hun brystet bedst muligt.
Du kan medtænke at det lige nu vil være rigtig godt at amme hende både når hun vågner af en lur og inden hun skal sove igen. Start med at amme hende fra det ene bryst, når hun vågner og naturligt er sulten efter at have sovet. Leg med hende, pludre med hende osv. og så skal hun skiftes og ammes så fra modsatte bryst inden hun puttes igen. Næste gang hun så vågner, så ammer du fra det bryst hvor du stoppede sidst, lader hende spiser godt derfra, leger, pludrer osv. skifter hende og ammer så fra modsatte bryst inden hun igen skal sove.
På den måde sikrer du hende optimal mængde mælk og du får stimuleret dine bryster rigtig godt :) Det er naturligt at hun spiser hurtigere nu, fordi hun er blevet større.
Afføring vil naturligt ændre sig med den alder hun har. Det er helt naturligt at børn der bliver ammet har mere vandige afføringer. Det er også naturligt at afføringer kan være grønlige i farven.
Håber du hermed har fået lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

