Brev:

Lære at sige fra og stå ved det hun gerne vil?

---

Hej Helen

Jeg har gennem længere tid fulgt spørgsmål og svar i din brevkasse og har fundet den meget nyttige flere gange. Denne gang synes jeg dog ikke at kunne hente hjælp i de breve der allerede er blevet skrevet. Så derfor dette brev :o)

Det drejer sig om vores datter som er blevet tre år i oktober. Hun startede i august i børnehave og elsker det virkeligt. Hun er også et lille socialt væsen og holder virkelig af at lege med andre børn. I børnehaven beskrives hun også som meget social, omsorgsfuld (uden at det kammer over) og et lille menneske som hviler godt i sig selv. Det er jo alt sammen meget godt.

Siden hun startede i børnehave, har hun haft en rigtig god kammerat (Mikkel), som hun har leget rigtig rigtig godt med. De har savnet hinanden, når den ene af en eller anden grund har haft fri og alligevel har de også sagtens kunne lege med andre børn i løbet af dagen.

Før jul startede et barn, som er vores venners dreng (Jannick). Vores datter har aldrig rigtig leget med ham på trods af nogenlunde samme alder, når vi har været sammen, da hun ofte har fundet Jannicks storesøster mere spændende. De har dog fundet sammen oftere og oftere og selvfølgelig har han holdt sig til vores datter i børnehaven, da han kender hende, ligesom pædagogerne har sat ham ved vores datters bord, når de spiser, for at give ham en god start. Her har de også leget godt sammen, hvilket er rigtig fint.

Privat har vi oplevet, når vi er sammen med vennerne, da Jannick er meget insisterende på at vores datter skal lege med ham. Vi har kunnet se på vores datter, at hun hellere har villet lege med Jannicks storesøster og virket meget nølende i forhold til Jannick. Kigget i storesøsterens ...

---

---

... retning, været ved at gå hen til hende, men Jannick har hevet i vores datters arm i den anden retning og sagt, hvorfor vil du ikke lege med mig og til sidst begyndt at græde og fortalt, at jeg har ingen venner, hvis du ikke vil lege med mig, hvorpå vores datter til sidst er gået med ham.

Vores venner ser ikke det som et problem, men synes det er fantastisk at vores børn leger så godt sammen. Jeg har oplevet samme senarie i børnehaven, hvis vores datter har villet lege med Mikkel i stedet, om morgenen når jeg afleverer hende. Ligesom hun derhjemme kan sige, at hun ikke gider lege med Mikkel længere og når vi spørger, hvorfor hun ikke gider det, siger hun: Det siger Jannick.

Vi har talt med pædagogerne om det og de mener ikke at se problemet i løbet af dagen, hvor hun leger med dem begge, både hver for sig og sammen. Jeg synes dog, alligevel problemet er der, da hun, de morgener, hvor Jannick er meget insisterende, ikke vil give slip på mig. Vi har meget svært ved at se, hvordan vi lige skal tackle problemet (som jeg jo synes det lidt er). Både fordi det er vores venners dreng og fordi jeg reelt ikke ved, om vores datter ser det som et problem.

Hvordan taler man med en tre årig om dette? Hvordan kan jeg tackle situationen, når den opstår om morgenen? Jeg spørger hende til, hvad hun gerne vil, når vi kommer ind i børnehaven og hun siger nogle gange: Jeg vil lege med Mikkel, men ofte ender det med at hun går med Jannick, da han er meget vedholdende og insisterende. Jeg synes jo heller ikke, jeg direkte kan sige til Jannick, at vores datter hellere vil lege med Mikkel, eller hvad?

Vi er gået lidt i stå og ser frem til dine tanker om ovenstående.

Med venlig hilsen
en mor :o)

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---