Annonce

Annonce

Svar: Ikke vild med vuggestue-konceptet


23. februar 2011

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Anne

Undersøgelser viser, at det er en enorm stressbelastning for børn at blive kørt ind i institution og hvis man måler mængden af stresshormon før og efter indkøring, så vil mængden være normal inden, men stærkt forhøjet over 2 måneder efter ...

Jeg har derfor en helt klar formodning om at det for jeres datter er meget stressende at blive afleveret og at det måske også er netop "stress", der gør at hun ikke kan overgive sig til søvnen, ikke kan finde ud af at sove.

Man kan naturligvis overveje hvor lang tid hun kan holde til dette og om dagpleje ville være bedre. I fortæller dog, at I som forældre kender stedet rigtig godt, storebror har gået der, I er glade for og trygge ved pædagogerne osv. og det lyder umiddelbart som et sted, der er værd at satse på. At give hende et nyt skift, vil sandsynligvis ikke gøre hende mindre stresset ...

Så hvordan kan man minimere den stress, som jeg skønner hun lige nu har i kroppen? Min tanke er, at det er vigtigt ikke at presse hende til at sove, hvis hun tydeligvis ikke er parat. Der er absolut ingen grund til at kæmpe med hende i 2 timer!! Det gør kun tingene værre. Hvis hun ikke kan sove, så må hun op af sengen, sættes ved bordet, få lidt at spise, så må hun have lov til at lege lidt, eller måske bare have lov til at sidde på skødet og falde til ro. Igen pres om søvn, men derimod bare få lov til at finde roen. Man er nødt til at prioritere, at hun lige nu har brug for bare at "sidde hos".

Fysisk kontakt og nærhed er vigtigt. Hun skal føle sig holdt om og det vil være rigtig godt, hvis pædagogerne nusser hende lidt og måske også kilder hende - det at få hende til at trine, få hende til at løsne op og give slip, vil også minimere den stress jeg tror hun har. Det må I også meget gerne gøre hjemme, give hende masser af kontakt, massage og kærtegn - men også forsøge at få hende til at grine.

Stress smitter, så jo mere hektisk der er omkring hende, jo mere hektisk hverdagen er generelt, jo værre vil det være for hende. Det er vigtigt at der er ro omkring hende, og det er vigtigt at I også hjemme sørger for ro, fordi det naturligt vil påvirke hende til at slappe mere af.

Derfor kan det også være en rigtig god idé, hvis du lige nu har mulighed for at afkorte hendes dage, så hun netop får mere ro og jeg synes det vil være fint, hvis du kan hente hende, så hun ikke skal opleve at græde ulykkeligt flere gange ...


Annonce

... dagligt. Men så tiden hun er der, netop bliver noget hun kan overskue. Hun er jo stadig så lille, at hun ikke forstår hvor du er, hun kan ikke forholde sig til dig og aner ikke, at du kommer igen eller hvornår.

En anden mulighed er, at I forsøger i en periode at hun kun sover en lur dagligt. I stedet for at kæmpe med hende til formiddagsluren, så lad hende være vågen der, lad hende spise formiddagsmad, lad hende lege. Og put hende så til en længere middagslur, hvor efter du så kommer og henter hende. Det kan skåne hende for en masse ubehag, kun at blive puttet og skulle sove en gang og netop når hun tydeligt er træt nok ... og det vil samtidig give en rytme, hvor du ikke henter hende før hun har sovet i vuggestuen.

Det vil også være rigtig godt, hvis I kunne introducere en sovebamse eller lignende. Netop i 12-18 måneders alderen vil de fleste børn begynde at tage en sådan til sig og det vil netop kunne fungere som substitut for mor og far, så hun har noget trygt hos sig, også når I ikke er der.

Fordelen ved en putteklud eller sovebamse er, at det er hende der styrer behovet. Hun kan putte med den, nulre sin næse osv. når hun har behov for det - det kan hun ikke med jer eller pædagogerne og en bamse eller klud kan følge hende uanset om hun er hjemme eller i vuggestue, om I er der eller ej.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Den skal indgå som en fast del af dagen, både være der som trøst, når hun er ked af det og også som putteting, når hun skal sove. Den skal bruges fast hele dagen igennem og skal stille og roligt erstatte jer og pædagogerne, så ingen af jer behøver at sidde hos hende, til hun sover helt, som hun lyder til at have brug for lige nu ...

Tag hende meget gerne med ud selv at vælge en bamse, det betyder ikke så meget, hvad det er for en - det der er vigtigt er, at hun selv viser interesse for en bestemt og ofte vil hun godt kunne signalere, hvis der er en i butikken, som hun synes særlig godt om :) Det er et forsøg værd.

I kan altså bibeholde jeres nuværende puttemåde, men prøv at få introduceret en bamse mere og mere og få behovet for jer trappet mere og mere ud. Lige nu, har hun dog tydeligt behov for at mærke jer og vide at I er der for hende og det er vigtigt at anerkende dette behov. Netop når hun er hjemme, skal hun have ekstra meget forældre-depot fyldt op, så der er noget at tære af, når I er adskilt :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce