Brev:
Egen seng og hovedpude

Hej Helen,
Jeg troede aldrig, jeg skulle komme til at stille dig spørgsmål vedrørende sovevaner med alle de breve, der I forvejen ligger i den kategori. Der har jeg altid fundet svar indtil nu :-)
Men ikke denne gang. Jeg har brug for et godt råd til at få min søn til at acceptere, at han skal blive i sin seng om natten.
Sagen er den, at han, selvom han er 11 måneder, stadig vågner og skal ammes om natten. Efter at have tanket op, har han som oftest accepteret at sove videre i egen seng. Andre gange har han været ked af det, og er kommet med ind til mig "bare for denne gang"..
Men nu har han de sidste uger skreget helt vildt, når han er blevet lagt tilbage, faktisk lige så snart jeg rejser mig op fra ammestolen. Og jeg kan på ingen måde få ham til at falde til ro, med mindre jeg sætter mig ned igen og fisker brystet frem, eller jeg tager ham med ind i min egen seng.
Jeg bliver lidt stresset af situationen, hvilket han nok kan mærke, fordi jeg ved naboerne (vi bor i lejlighed) kan høre ham. De har selv sagt det, og at det ikke gør noget, men det gør mig noget, og det stresser mig, at han bliver så ked af det. Så jeg er meget let at overtale til at tage ham med ind til mig selv.
Jeg er alene med ham for tiden, fordi hans far arbejder udenlands og først kommer hjem om nogle måneder. Vi har været alene siden september, så det er ikke dér skoen trykker. Der er to problemstillinger ved at min søn sover inde hos mig. Den ene er, at han de sidste tre nætter har rodet så meget rundt i søvne, at han har været ved at falde ud over kanten på fars side. Og dét til trods for at jeg altid har stablet nogle puder op som sengehest, men han mosler simpelthen over eller imellem ...
... puderne. Han har også været på vej hen over mine ben og ud over kanten i min side.
Det andet problem er, at jeg har brug for at bruge lidt tid på mig selv om morgenen for at blive klar til arbejde, og jeg tør simpelthen ikke have min søn liggende inde i sengen, når han er så aktiv i søvne.
For en måned var det ikke noget problem, for dér kunne han sagtens ligge stille i en improviseret fæstning af puder og dyner.
Vi har en gæsteseng inde på hans værelse, som jeg andre gange har sovet i hvis han har været syg eller lignende. Og det har jeg også prøvet nu, men det hjælper ikke spor. Han vil bare op, der er ikke plads til os begge i gæstesengen, når han mosler så meget, og jeg kan heller ikke klare, at han skal ligge dér og banke ind i væggen med naboerne lige på den anden side.
Er det mon separationsangst eller en dårlig vane med at komme ind at putte den halve nat? Har du en god idé til hvordan jeg kan komme problemet til livs?
Og lige et bonusspørgsmål: hvornår må han få en babyhovedpude? Inde i min seng ender han altid med hovet og halvdelen af overkroppen hen over noget, det kan være en pude, et stykke dyne, mig.. Jeg gør ikke noget ved det, så længe han er rolig. I sin egen seng ender han også tit ovenpå dynen med overkroppen, eller den sidste nye: han trækker sengeranden ned og støtter hovedet på den. Kan han så ikke lige så godt få en rigtig hovedpude, som passer til ham?
Jeg håber, du kan hjælpe mig igen, lige som du har gjort de andre gange jeg har skrevet. Du har virkelig været en stor hjælp, både ved hjælp af dine direkte svar, men sandelig også med brevkassen, i disse 11 måneder jeg efterhånden har været på herrens mark som mor i udlandet.
På forhånd tak (igen)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.