Svar: Amning og opstart af arbejde
Kære T´s mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er ikke urealistisk at du starter på arbejde, når jeres dreng er 7 måneder og far så tager over, det kan sagtens komme til at fungere med amning.
Det er nemlig sådan, at jeres dreng naturligt vil sætte sit behov for skemad og mere fast føde op, han vil drikke mere vand af kop og amningerne vil skrues ned. Det betyder at han i 7 måneders alderen vil trives med fire amninger i døgnet og disse amninger kan meget fint ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. De to dage om ugen, hvor du så ikke er hjemme, kan far give jeres dreng mælk af kop eller forsøge med en flaske (det lykkes nogle gange netop fordi mor ikke er der og amning er udelukket) inden middagsluren og du kan amme som du plejer til de øvrige tidspunkter.
For at nå dertil, er det naturligvis vigtigt at mængden af skemad øges stille og roligt, og når jeres dreng bliver 6 måneder, vil det være rigtig godt at få øget hans antal af måltider og også få øget hans indtag af grød og grøntsagsmos, han skal også til at have mad i hånden, kød og fisk i grøntsagsmosen osv.
En plan for dagen til et 6 måneders barn ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur (denne amning forsvinder, når han er 7 måneder og han puttes til den tid uden mælk om formiddagen. Sover som nu ca. 45 minutter, det er helt fint.
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes eller flaske eller mælk af kop og puttes til middagslur ca 12.30/13.00 som nu
Eftermiddag 15-16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden og ammes ofte også om eftermiddagen - men i 7 måneders alderen erstattes denne amning ofte af et rigtigt mellemmåltid som ...
... flerkornsgrød med frugt. Du kan dog vælge at bibeholde amning lidt længere tid, da det kan være dejligt for jer begge at mødes på denne måde, når I har været adskilt.
Powernappen springes ofte over i 6-7 måneders alderen
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20. Tidspunktet varierer efter hvorvidt han har sovet powernap eftermiddag eller ej.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster, vil ofte kunne spise mere eller mindre i søvne og begynder så at kunne sove uden mælk til næste morgen tidlig
Så for at svare på dine spørgsmål, så er det realistisk at arbejde på en plan, for din dreng i 7 måneders alderen kun ammes tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. I en overgangsperiode må han gerne ammes eftermiddag, når du kommer hjem.
Hvis toget bliver forsinket osv. vil det som tiderne er angivet i planen ikke have betydning for hans indtag af mad og behov for mælk/bryst :) Jeres søns grundlæggende behov for mad og mælk kan fint dækkes på denne måde.
Det kan være praktisk at lære ham at tage en flaske, fordi han ikke er ældre. Det vil give ham en noget større mælkemængde at få mælk af en flaske end han vil kunne drikke af en kop. Dertil kommer at der er noget naturligt beroligende i at sutte og synke på enten bryst eller flaske inden han skal sove middagslur. Prøv med en pigeon elastisk flaskesut og se om han vil tage imod den. Lad far forsøge sig uden at mor er hjemme. Lykkes det ikke, så kan han som sagt godt trives med amning som beskrevet i planen :)
At han på nuværende tidspunkt kun drikker 3-4 slurke af en kop lyder helt alderssvarende og meget fint. Han vil naturligt godt kunne drikke mere af koppen, når han bliver 7 måneder, men stadig ikke store mængde. Væskebehovet dækkes af de 4 amninger.
Håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

