Svar: Udvikling - 11 mdr.
Kære Marianne
I den alder hvor børn i særlig grad øver sig i at adskille sig fra deres forældre, vil man ofte mærke, at de også er ekstra tryghedssøgende. Det er især i de perioder, hvor barnet begynder at kravle og igen når det begynder at gå. Det er nødvendigt at barnet føler sig ekstra godt tilknyttet, for at barnet kan separere sig og derfor vil man opleve at børn i disse perioder på den ene side virker meget klyngende, har brug for ekstra fysisk kontakt og nærhed og på den anden side skubber forældre væk, fordi de vil selv og forsøger selv.
Det kan virke frustrerende, at barnet på den ene side virker klyngende og på den anden side virker afvisende, for ligegyldigt hvad man gør, så virker intet af det jo helt rigtigt. Men det er altså helt normalt og en periode I skal igennem :)
Jeres dreng er stadig så lille, at han ikke kan forholde sig til at I er i stuen og han er på værelset. Han forstår simpelthen ikke hvor I er, når han ikke kan se jer og han føler sig let alene og forladt. Når I afleverer ham i dagpleje, så forstår han heller ikke hvorfor han skal være der, han ved ikke hvor I går hen og han kan ikke forholde sig til tid så han ved heller ikke hvornår I kommer tilbage igen. Derfor er det naturligt svært for ham at skifte situation, det er utrygt og han har brug for at klynge sig for at finde ro igen.
Når fremmede voksne går ind og ud af døren, så ...
... mærker han savnet af jer, for det minder ham om at I også går fra ham og han mærker naturligt uroen både af de skift der sker for de andre børn, men også i sit eget indre. Derfor græder han lidt, derfor er skift lige nu svært for ham.
I hjælper ham ved at give ham masser af tryghed og fysisk kontakt, når han er hjemme. Du hjælper ham ved at lade ham få tanket sit mor-depot op, når han er hjemme, så han har noget at tære af, når han er ude. Det vil også være en rigtig god idé at I leger gemmeleg med jeres dreng, hvor I skiftes til at gemme jer og han skal så sammen med den anden lede efter den, der er gemt. På samme måde, vil det være rigtig godt at "lede efter hinanden" i hverdagen - f.eks. sige "skal vi se om vi kan finde far, hvor er far henne?" eller lignende så han bliver bevidst om at man kan være der, selvom man er ude af syne.
Brug også lyde, giv lyd fra jer, så han lærer at gå efter lyden, ligesom I også kan bruge lyde til at lade ham forstå, hvad der sker. Hvis du f.eks. går ud med skrælleposen, så sig "mor går lige ud med posen, så kommer jeg igen" og så hører han at døren åbne, der lyder et klonk af låget på skrællespanden og så kommer I tilbage. Han lærer altså at den sætning I siger, hænger sammen med de lyde og I kommer igen.
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham :) Det lyder som om at han er en dreng i fin udvikling.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

