Brev:
Min kræsne søn
Hej Helen
Oscar er 20 måneder gammel. Han er en stor og aktiv dreng.
Han har hele sit liv været madglad og har derfor også været stor i lang tid. Efter han kom i gang med at løbe rundt har vægten stået lidt stille - nu er han ca 90cm høj og vejer ca 15kg.
I løbet af de sidste par måneder har Oscars spisevaner ændret sig. Det er særligt aftenmåltidet der giver mig grå hår. Du får lige en typisk mad-plan for en dag så du kender helhedsbilledet.
Morgen - havregryn med skummetmælk (Oscar elsker havregryn og kunne spise det til alle måltider hvis han fik lov - en gang imellem får han lov at få rosiner på men ingen sukker)
Frokost - rugbrødsmadder med forskelligt pålæg. Her spiser han gerne 1 -1½ mad.
Aftensmad - her har vaner ændret sig - i efteråret synes jeg vi var kommet godt i gang med at lave familie-mad dvs retter alle kunne spise og ikke mere sær-madlavning til mindstemand. Men de sidste par måneder er Oscar begyndt at være meget selektiv når han spiser aftensmad. Vil kun spise kødet, INGEN grøntsager og kun få kartofler, pasta el lign. Vi hygger os normalt meget ved måltiderne og hans humør fejler ikke noget før vi begynder at presse lidt på med grøntsagerne - så bliver han sur og nægter at spise.
Sommetider er jeg heldig at snyde lidt grøntsager med kød-biden ind i munden men lyn-hurtig har han delt kød og grønt i munden ...
... og grøntsagerne kommer retur! Jeg forsøger at være kreativ så Oscar får grøntsager - gulerødder og lign i frikadellefarsen, masser af grøntsager i kødsovsen osv - men jeg synes ikke det er nok. Ofte slutter Oscars aftenmåltid med han kun har spist lidt kød og ikke andet fra tallerknen.
Mellemmåltider - frugt, kiks, grovbolle, knækbrød og lign - aldrig yoghurt for det vil han ikke have - end ikke farvestrålende små bøtter med kunstig frugtsmag!
Vi er lidt frustrede over aftenmåltiderne - vi synes ikke den mængde mad Oscar spiser kan kaldes et helt måltid så det ender gerne med han får en portion havregryn inden sengetid. Det er egentlig mod mit princip - storesøster får hver aften at vide at aftensmaden er sidste mad i dag, så hun skal sørge for at spise sig mæt - det acceptere hun fint og har gjort det mange år (Hun er 5år) hvornår kan jeg begynde at bruge samme princip overfor Oscar - nu forstår han det jo ikke! Jeg vil jo også nødig at han vågner endnu tidligere end han allerede gør af sult (han står op senest kl 5.30 hver morgen!)
Har du gode ideer til hvordan vi får flere grøntsager med i Oscars kost?
Hvor længe skal han tilbydes ekstra måltid om aftenen - hvornår begynder man at holde fast i at man spiser sig mæt til aftensmåltidet?
Kort sagt - hvordan kommer man kræsenhed til livs?
Håber du har en masser gode ideer;)
Lene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!
Hilsen drengens forældre