Svar: Middagslur - 2 år
Kære Mette
I første omgang synes jeg det er et forsøg værd at lægge jeres datter tidligere til middagslur, fordi hun af erfaring sover godt i vuggestuen. Det kræver dog at I sørger for også at vække hende om morgenen og putte hende i seng til fast tid om aftenen, så sengetider og ståop tider er de samme uanset om det er hverdag eller weekend.
Hvis jeres datter stadig ikke vil sove til middag hjemme, så kan I prøve at lægge jer med hende, evt. i dobbeltsengen og så læse en historie. I skal ikke sige "du skal sove nu" for så vil hun sige nej, men derimod bare lægge op til at hun skal hvile sig og så netop give hende mulighed for dette. Det at hun mærker jeres ro og slapper af, kan gøre at hun så falder i søvn - og hvis ikke, så må I lade være og gå ud fra at hun så sover når hun bliver træt. Hun har i givet fald jo så fået slappet af og hvilet sig lidt i kroppen og sove på kommando kan hun ikke. Det kan ingen af os.
I kan overveje at køre hende en tur i barnevogn eller klapvogn, starte med at lade hende sidde op, kigge på verden og blive ...
... fyldt op med indtryk og så se om hun falder i søvn på denne måde. Læg her også mærke til klokken, det kan give jer en idé om, hvornår hun i givet fald er parat til at blive puttet til en evt. middagslur.
Der er enkelte børn der i jeres datters alder springer deres middagslur over og det kan godt være at hun nogle dage bare ikke vil sove, men andre dage har hun naturligt brug for sin søvn. Det er vigtigt at acceptere, hvis og når hun ikke kan sove og ikke gøre det til en magtkamp, men det er samtidig også meget vigtigt at hun får lov til at sove de dage, hvor hun tydeligt har brug for det.
I skal naturligvis også være opmærksomme på at hun i vuggestuen godt kan blive mere træt, fordi der er flere aktiviteter, et højere lydniveau osv. hvorfor hun der måske har brug for mere søvn end når hun er hjemme. I kan godt overveje om I skal lave noget fysisk og mentalt stimulerende med hende om formiddagen, for netop på den måde at gøre hende træt og måske mere parat til at sove til middag ...
Jeg håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

